Norlys bliver landsdækkende

Vild luksus til gamere

(Foto: MSI)

Taiwanesiske MSI har i mange år været et af de helt store navne i spilfokuserede laptops. Med maskiner, der bestemt ikke er billige, men har et ry som Mercedes eller Porsche i bilverdenen.

MSI’s to seneste nye laptops skal nok befæste den position. De hedder begge Prestige som mellemnavn for at markere, at her står man med ægte luksus til gamerfolket.

MSI Prestige 16 er f.eks. en af de første laptops på markedet, som er udstyret med et mini-LED display. En teknologi, man ellers kun finder i dyre tv-apparater.

Hos MSI er den lynhurtige skærm på 16 tommer og kan vise 2.560 gange 1.600 punkter – ægte 2K eller QHD+. Det sker med en billed-opdatering på 165 gange i sekunder (Hz)-

Det meget fine display får sit indhold fra et Nvidia GeForce RTX 3050 grafikkort og en Intel Core i7-1280P processor. Meget kraftigere kan man næsten ikke få sin bærbare pc.

Den anden nyhed er Prestige 16 Evo, der er næsten identisk, men kommer med en lidt mindre imponerende skærm. Den bliver sikkert også noget billigere og kan køre længere på en batteri-opladning.

16 tommer skærmen på Prestige 16 Evo må nøjes med Intels egen Iris Xe grafikkort og viser “kun” Full HD+ med en hastighed på 165 Hz.

(Foto: MSI)

Indendørs sidder også MSI’s patenterede Dynamic Cooler Boost system. Det bruger to blæsere, men støjer ikke mere end 35 dB..

Begge MSI nyheder måler 358 gange 259 gange 17 millimeter og vejer 1,9 kilo. Letvægtere er de altså ikke.

Begge kommer også med op til 32 GB DDR4 to-kanals-RAM, der er loddet til hovedprintet og derfor ikke kan opgraderes af brugeren selv. Desuden har begge en PCIe Gen 4×4 skuffe til at anbringe en SSD lagerdisk i.

Andre fælles features er to Thunderbolt 4 / USB-C porte, to USB 3.2 Type A stik, en HDMI port og et 3,5 mm audio jackstik til hovedtelefoner.

Den trådløse kommunikation sker via et Intel Killer AX1675 kort med Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.2.

Endelig indeholder de nye MSI laptops to stereo-højttalere på to watt, et Full HD webcam med ansigts-genkendelse samt en fingeraftryks-skanner i tastaturet.

Prestige computerne kommer med et 82 Wh batteri, der kan fyldes via en 100 watt ladeblok på den store model og med en 65 watt oplader på Evo udgaven.

MSI har ikke oplyst, hvad de nye Prestige 16 og Prestige 16 Evo skal koste eller, hvornår de kan købes….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Norlys bliver landsdækkende