Samsung folder sig ud – igen

OnePlus problemer i Tyskland

OPPO Reno7 telefon. (Foto: OPPO)

For første gang nogensinde forlader en af de kendte mobilfabrikanter det store tyske marked på grund af de strenge patent-regler, der praktiseres syd for grænsen.

Det drejer sig om kinesiske OPPO, som har besluttet sig for at trække sig helt ud af mobiltelefon-salg i Tyskland.

Også OPPO¨s datterselskab OnePlus, som vi kender godt i Danmark, er berørt af Nokias tyske patent-retssager. Det samme er OPPO’s søsterselskab Vivo.

Ligesom Ericsson er Nokia i besiddelse af en masse gamle patenter fra dengang, mobiltelefonien blev opfundet.

Rettigheder for dem har de to skandinaviske telegiganter dog aldrig forfulgt særlig seriøst. Før nu, hvor Nokia har opdaget, at der er milliarder af kroner at hente på den teknologi, som tidens store smartphone fabrikanter. Den bygger nemlig langt hen ad vejen på opfindelser, der blev gjort for 30 år siden.

Nokia indledte sit raid mod OPPO i foråret og vandt i første omgang ved byretten i Mannheim. Dens afgørelse blev appelleret til landsretten i München.

Retten her forbød forleden dag OPPO at sælge mobiltelefoner i Tyskland, skriver det tyske erhvervsmedie ”Wirtschaftswoche.

OnePlus, der netop har haft premiere på denne 10T mobil, risikerer at måtte trække sig ud af det store tyske marked på grund af patent-stridigheder med Nokia. (Foto: OnePlus)

OPPOs tyske hjemmeside er i dag tømt for smartphones, men tilbyder fortsat ure og hovedtelefoner.

OnePlus har endnu ikke lukket ned for sit salg af mobiltelefoner, men de tyske medier skriver, at det kun er et spørgsmål om tid, før det sker.

Mens OPPO primært sælger lavpris-telefoner, betragter tyskerne OnePlus som et premium mærke.

Til sammen sidder de på 10 procent af mobil-markedet syd for grænsen, så det vil være noget af et hul i udvalget af smartphones, der vil blive slået, hvis de to mærker skulle forsvinde.

OPPO har travlt med at oplyse sine tyske kunder om, at de fortsat kan bruge deres OPPO telefoner uden problemer. Garanti og support fungerer fortsat, og alle updates vil blive gennemført som planlagt.

OPPO fortæller også, at mærket fortsat vil være til stede på det tyske marked, men uden smartphones. Kineserne orker åbenbart ikke at slås mere ved tyske domstole.

Ifølge den tyske patent-ekspert Florian Müller, der bl.a. skriver bloggen Fosspatents, er den aktuelle Nokia versus OPPO sag den mest vidtrækkende nogensinde i landet.

Da Nokia for alvor begyndte sin jagt og indledte de såkaldte ”Patent Wars” i 2018, gik det som det første ud over Apple:

Ligesom OnePlus er OPPO’s søsterselskab Vivo også et premium mærke. Vivo bygger bl.a. denne X60 Pro 5G model, hvor den tyske optik-specialist Zeiss har hjulpet med i kameraerne. (Foto: Vivo)

Den amerikanske lovgivning er imidlertid ikke så skrap som den tyske. Derfor slap Apple med at trække en håndfuld ældre iPhone modeller ud af markedet.

Velvidende, at den tyske lovgivning er meget stram, skyndte store bilfabrikanter som Mercedes og Ford sig at købe mobil-licenser.

De koster 15 euro pr. bil. En retssag kunne have betydet, at de to bilgiganter skulle trække millioner af køretøjer tilbage og bygge deres integrerede mobilteknologi til 2G, 3G og 4G ud igen.

Tyske forhandlere og distributører, der har OPPO, OnePlus og Vivo smartphones på lager, må fortsat sælge produkterne. De kan også importere ekstra varer fra nabolandene.

De tyske domstole kræver, at fabrikanter har en global licens på de patenter, der er berørt. Det ville være en dyr forretning for OPPO, hvis primære markeder ligger i Asien, Afrika og Latinamerika.

Nokia har lugtet blod og vil åbne tilsvarende patentsager mod konkurrenter i lande som Frankrig, Spanien, Storbritannien, Holland, Sverige og Finland. Danmark er ikke nævnt.

De foreløbige domme fra Tyskland giver Nokia ammunition til at fortsætte. Næste gang kan det meget vel gå ud Samsung og Apple, hvis licens-aftale fra juni 2017 netop er udløbet.

Også Ericsson har indledt retssager på patenter i mobiler. Svenskerne har stævnet Apple til efteråret. Det sker ved tre domstole i München, Mannheim og Düsseldorf, fortæller ”Wirtschaftswoche”….

 

 

samme

 

https://www.wiwo.de/unternehmen/auto/mobilfunk-patente-einer-klagt-alle-profitieren-auch-ford-kauft-4g-lizenzrecht-bei-avanci-ein/28387436.html

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung folder sig ud – igen