Plant stedsegrønt

Flere vil se reklamer på iPhone

(Foto: Gustavo Wandalen / Pixabay)

I maj sidste år skabte Apple furore i reklame-branchen – og blev endnu mere uvenner med Facebook, end man var i forvejen – da Apple introducerede ”App Tracking Transparency”.

Det var en funktion i den dengang nye iOS 14.5 opdatering til iPhonens styresystem. Det lukkede automatisk af for cookies og andre mekanismer, som følger brugerens færden på internet, i apps, online butikker osv.

Hvis iPhone-brugeren fortsat ville se reklamer og få de fordele, som en accept af cookies kan medføre, måtte de manuelt koble Apples nye  automatiske reklame-blokker fra.

Store dele af reklame-branchen plus alle store sociale medier lever netop af denne følge-mulighedm som de kan sælge videre til annoncører med informationer om forbrugernes interesser, hobbies osv.

Med udsigten til at miste størstedelen af deres iPhone-brugere gav Apples skridt naturligvis panik-stemning hos mange i online marketing.

Facebooks topchef Mark Zuckerberg opfattede det som et personligt angreb og truede med at lægge sag an mod Apple med krav om erstatning på mange milliarder.

Ikke uden grund. Nogle brancefolk mener, at Meta med Facebook og Instagram har mistet 11,8 milliarder euros – ca. 87 milliarder kroner – på grund af det nye anti-reklame-filter i iOS.

Det stopper ikke iPhone brugere i fortsat at se reklamer på deres skærm. Annoncerne bliver bare ikke målrettet så godt som før, og iPhone ejeren bliver ikke fulgt på hvert et skridt, han eller hun foretager sig.

Nu – knap et år senere – kunne de se ud, som om der ikke var helt så meget grund til panikken. Flere iPhone brugere end forventet kobler nemlig filtret fra.

(Foto: Neil Soni / Unsplash)

 

Ifølge en ny analyse fra det amerikanske marketing-firma Adjust accepterede kun 16 procent af iPhone brugerne reklame-tracking i maj sidste år. I dag er det over 25 procent.

Adjusts undersøgelse afslører også, at der er stor forskel på befolknings-gruppernes accept. Hvis man er ivrigt gamer og bruger masser af tid på computerspil, siger mellem 30 og 75 procent ok.

Adjust har også to direkte forklaringer på, at stemningen tilsyneladende er vendt:

Den ene er, at forbrugerne bliver mere og mere klar over, at de bliver udsat for reklame, uanset om de bliver online-sporet eller ej.

Den anden er, at Apple tillader annoncørerne at forklare deres potentielle kunde på skærmen, hvorfor de gerne vil følge vedkommendes online aktiviteter.

Hvis denne udvikling fortsætter, vil Apples standard reklame-blokker få mindre betydning fremover, end de fleste havde forventet.

Til gengæld har reklame-folket fået to andre Apple værktøjer at være mere bekymret over:

Det ene er ”Hide My Mail”, som skjuler forbrugerens email adresse for f.eks. annoncører – og spammere. Det andet er Private Relay, der gemmer brugerens IP-adresse og dermed vedkommendes oprindelse.

Begge disse to funktioner er i øjeblikket kun til rådighed for abonnenter på Apples iCloud service, men kunne sagtens blive åbnet til alle iPhone brugere….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plant stedsegrønt