Køleskabet til tørstige gamere

Vidste du det om Spotify?

(Foto: Cottonbro / Pexels)

Når man er verdens største streaming-tjeneste til musik og podcasts, stiller det krav og forventninger om en løbende strøm af nye features – og at man er åben omkring sin forretning og sine gøremål.

Spotify har derfor offentliggjort en liste med informationer, der nok skal give en ”aha” effekt hos læserne og måske et lille ”javel” her og der.

Samtidig har Spotify forbedret sin Blend feature, så den nok skal blive endnu mere populær. Blend gør det muligt, at man kan sammenligne sin musiksmag og spillelister med en ven eller en kollega. Fremover ikke kun én, men 10 personer.

Men først lige nogle fakta om Spotify og økonomien bag musik-streaming:

Mere end 50.000 kunstnere tjente over 10.000 dollars på Spotify streaming sidste år. (Foto: Spotify)

  • I 2021 udbetalte Spotify godt syv milliarder dollars – ca. kroner i afgifter til musik-industrien. Det er den højeste betaling nogensinde fra en enkelt forhandler.
  • I 2021 oversteg indtægterne fra streaming musik-industriens totale omsætning gennem syv år fra 2009 til 2016,
  • For første gang har over 1.000 kunstnere hentet over en million dollars i indtægter fra Spotify på et år.
  • Over 50.000 kunstnere hentede mere end 10.000 dollars fra Spotify sidste år.
  • Mere end 28 procent af de artister, der har genereret over 10.000 dollars, udgiver og distribuerer deres egen musik til Spotify.
  • 34 procent af disse kunstnere bor andre steder end i de 10 lande, der udgør verdens største musik-markeder.
  • Verdens store pladeselskaber fik i 2021 et overskud på mere end fire milliarder dollars. Langt de fleste af pengene stammer fra streaming.
  • For andet år i træk udbetalte Spotify over en milliard dollars til indehavere af udgivelses-rettighederne på musik.
  • I cd’ens storhedstid gik de fleste penge til nogle få superstjerner. Faktisk dobbelt så mange som til den store gruppe af mere ”almindelige” artister. I dag er indtægterne bedre spredt og fordelt.

Spotifys firbedrede Bkend feature gør det muligt at blande spillelister fra op til 10 personer. (Foto: Spotify)

Og så tilbage til den skægge Blend funktion, som Spotify introducerede sidste sommer:

Den skaber en fælles spilleliste mellem to brugere og trækker sange fra begge deltagere under afspilningen.

Blend leverer også et ”match score” og opdaterer den fælles spilleliste dagligt. På den måde kan man følge, om og hvordan ens egen og vennens musiksmag forandrer sig over tid.

Blend havde dog én stor fejl: Man kunne kun dele musikken med én anden person. Det er heldigvis ændret fra i går:

Nu kan man dele Blend med ni andre og samtidig lade Spotify lave Blend spillelister med udvalgte kunstnere. Så kan en hel gruppe lytte til vennernes musik på samme tid. God idé.

Spotify vil fortsat genere en ”story”, som man kan dele på Instagram, Facebook, Twitter og andre sociale medier. Så kan mange flere følge med i, hvor tæt bestemte Spotify brugere er i deres musikalske udvikling.

Hvis du ikke har prøvet at lave en Blend spilleliste før, skal du blot indtaste ”Blend” i ”Search” feltet på Spotify skærmen – og så invitere de mennesker, du vil have vil at deltage.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køleskabet til tørstige gamere