OnePlus stærk og dyr

Lidl overhaler Aldi

(Foto: Anna Shvets / Pexels)

Mens Lidl buldrer frem i Danmark og to år i træk er blevet kåret som årets bedste butikskæde forsøger konkurrenten Aldi stadig at finde sine egne ben i vores lille land.

Også på de to discount-giganters hjemmebane har Lidl for længst overhalet Aldi, og det samme gælder i de fleste andre europæiske lande.

Kun i lande som England, USA, Australien og Kina er Aldi størst. Det skyldes først og fremmest, at Lidl ikke er til stede overhovedet i flere af disse markeder.

Discount begrebet stammer egentlig fra USA, men det er i høj grad de to privat-ejede tyske kæder, som bærer konceptet ud i verden.

Begge kæder er privat-ejede og har for længst gjort deres ejer-familier til mange-milliardærer. Hverken Schwarz-klanen bag Lidl eller de to Albrecht familier bag Aldi er dog meget for at skilte med deres rigdom. De er nærmest pressesky.

Derfor er det altid lidt interessant, når analyse-bureauer forsøger at skabe et billede af de to discount-giganters indbyrdes størrelse og udbredelse.

Den seneste nye kommer fra Statista, der har spurgt forbrugerne i en række lande, hvor ofte de handler i de to kæder. Det viser en klar føring til Lidl, der er den yngre og ofte mere innovative af de to.

Til gengæld er det ret imponerende at se, at 44 procent af australierne, 42 procent af briterne og 24 procent af amerikanerne handler i Aldi. De har ellers deres egne store discount kæder. Selv i Kina køber tre procent ind i de tyske lavpris-butikker.

Danmark er desværre ikke med i Statistas nye analyse, selvom det da kunne være interessant at se, hvordan det går Lidl og Aldi i konkurrence med Netto, Rema 1000 og Fakta – undskyld Coop 365.

(Infografik: Statista.com)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus stærk og dyr