Her er verdens mest solgte smartphones

Nu bliver bordtennis bats smarte

(Foto: Janova)

Det er helt almindeligt, at sportsfolk og motionister måler på deres fysiske præstationer ved hjælp af smartwatches og mobiltelefoner.

I forbindelse med mange sportsarter findes også special-udviklet udstyr, der viser formkurver, op og nedture på tablets eller laptops.

Nu følger så også bordtennis, hvor det tyske Janova bat har indbygget elektronik til at registrere hver eneste smash, forhånd og baghånd, som spilleren leverer.

Janova battet ligner umiddelbart et almindeligt bordtennis bat af træ, men det indeholder en ni-akset bevægelses-sensor fra Bosch, en 64 MB memory chip, et Bluetooth modul og et lille lithium batteri på 100 mAh.

Før hvert bordtennis match parrer spillere det smarte bat med sin smartphone, hvor han eller hun har installeret Janovas tilhørende app.

(Foto: Janova)

Kan det ikke lade sig gøre, fordi man f.eks. har glemt sin telefon – no problem. Hukommelses-chippen i battet husker alt og kan overføre data, når mobil og bat igen ligger ved siden af hinanden.

Spilleren får så alle informationer om alle slag og håndbevægelser sammen med klokkeslet, dato, kampens længde og modstanderens navn.

Antallet af forhænder og baghænder vises grafisk på smartphone skærmen. Det samme gælder hvert slags hastighed og vinkel.

Ligesom i mange andre fitness- og sports-apps kan Janova brugeren sende sine resultater til en fælles online portal, hvor man kan se ranglister, konkurrenternes præstationer og udfordre hinanden i konkurrencer.

Janova forsøger i øjeblikket at finde finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Her kan interesserede forudbestille et eksemplar af det smarte bat med 24 procent intro-rabat. Så koster det komplette bat 190 euro eller ca. 1.400 kroner….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er verdens mest solgte smartphones