Nokia dropper dyre telefoner

iPad Air bliver professionel

(Foto:: Apple)

Apple har opdateret sin relativt billige iPad Air for første gang siden 2020. Dengang fik den populære tablet samme, mere avancerede design som iPad Pro, men måtte nøjes med en mobiltelefon processor og kunne ikke arbejde med Apples Pencil pen.

De to vigtige skavanker har Apple udryddet i den nye iPad Air (2022). Nyheden er udstyret med Apples stærke M1 motor, som også kendes fra MacBooks.

M1 processoren skal sikre en 60 procent højere hastighed end 2020-modellen af iPad Air. Grafikdelen af chippen har otte egne kerner og kan levere billeder og video dobbelt så hurtigt som forgængeren.

(Foto:: Apple)

Den nye iPad Air har også fået mulighed for at køre med 5G mobiltelefoni, og så kan man bruge den nyeste, anden generation Apple Pencil på den.

Kameraerne på både forside og ryg er nu på 12 megapixel:

Front-kameraet har Center Stage, så det automatisk følger sin bruger, når han eller hun bevæger sig foran tabletten. En fin feature i disse tider, hvor video-møder er blevet dagligdags for mange.

iPad Air kan nu omsider fungere med Apples pen. (Foto:: Apple)

Kameraet på bagsiden kan tilsvarende optage videoer i 4K kvalitet, benyttes til dokument skanninger og bruges til apps med Augmented Reality (AR).

Endelig har iPad Air fået hurtigt Wi-Fi 6, Bluetooth 5.0, eSIM og en USB-C port, der tillader data-transfers på 10 Gbps.

Det betyder i praksis, at man kan importere store video- og foto-filer dobbelt så hurtigt som på forgængeren. Godt at vide for dem, der forbinder eksterne enheder til deres iPad.

Summa summarum er iPad Air med sin 10,9 tommers Liquid Retina skærm og 2.360 gange 1.640 pixels blevet en langt mere professionel tablet. Faktisk meget tæt på den noget dyrere iPad Pro.

Den nye Apple iPad Air kommer i farverne Space Gray, Starlight, Pink, Purple og Blå. Nyheden kan forudbestilles nu og lander i danske butikker den 18. marts.

iPad Air (2022) fås i udgaver med 64 og 256 GB lager.Priserne begynder ved 5.300 kroner for versionen Wi-Fi og 6.700 kroner med Wi-Fi og 5G. En Apple Pencil koster 1.100 kroner.

iPad Air kan forvandles til en laptop ved hjælp af Magiv Keyboard. (Foto:: Apple)

iPad Air har fået et frontkamera med Center Stage, der gør tabletten ekstra god til video-møder. (Foto:: Apple)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nokia dropper dyre telefoner