Uret passer på dit hjerte

Samsung hacker-ramt

(Foto: The Digital Artist / Pixabay)

Selvom man er verdens største elektronik-fabrikant og ofte praler af, at ens mobiltelefoner er ekstra sikre mod indbrud og misbrug, kan det åbenbart godt gå galt for selv de bedste.

I hvert har Samsung måttet indrømme, at koncernen havde fået stjålet følsomme data. Tyvene var hacker-gruppen Lapsus$.

Hackerne udsendte en stor bunke data på 190 GB på den mørke del af internet, som angiveligt indeholdt kildekode til en stribe forskellige Samsung produkter – herunder også de seneste nye Galaxy smartphones.

Nærmere detaljer er ikke kommet frem, men afsløringen alene har givet røde kinder hos toplederne i Samsung i Sydkorea. De skyndte sig at udsende et statement i nat via nyhedstjenesten Bloomberg:

”Ifølge vores første undersøgelser involverer data-indbruddet noget kildekode fra Galaxy enheder. Det indeholder dog ingen personlige informationer om vores kunder eller ansatte. I øjeblikket regner vi ikke med, at (hacking-angrebet) vil have nogen betydning for vores forretning eller brugere. Vi har igangsat procedurer, der kan forhindre, at noget tilsvarende kan ske i fremtiden.”

Den gode nyhed er, at ingen personlige data blev stjålet. Den dårlige, at vi måske kommer til at se en stigning i angrebs-forsøg fra hackere på internet på Samsung produkter og services.

Når hackere har adgang til kildekode, får de lettere ved at skøjte igennem vigtige dele af f.eks. en mobiltelefons software og måske finde svagheder, der kan udnyttes til at misbruge enhederne.

Kun de kommende uger og måneder vil vise, om det er tilfældet. Dukker der flere overskrifter op om, at Samsung telefoners sikkerhed er knækket, ved vi, hvor hullerne kan komme fra….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uret passer på dit hjerte