OnePlus 10 Pro kommer i marts

B&O genopliver musikmøblet

(Foto: Bang & Olufsen)

(Opdateret) Kunne du tænke dig at eje et klassisk Bang & Olufsen musiksystem, der ikke er gammelt og brugt, men helt nyt og opdateret, kan det nu lade sig gøre.

B&O er nemlig i jubilæums-humør og fejrer 50-års fødselsdagen for sin berømte Beogram 4000 pladespiller ved sælge et begrænset antal Beosystem 72-22 anlæg til de personer, der elsker dengang et musik-system lignede en lille kommode og var stuens vigtigste møbel.

Hjertet i Beosystem 72-22 er naturligvis Beogram 4000 pladespilleren med sin karakteristiske tangential-arm og superflade design.

Den er så koblet trådløst sammen med to tårn-lignende Beolab 18 højttalere og placeret på et lille skab af træ med god plads til vinylplader underneden. Det hele styres fra en funky Halo fjernkontrol.

Det hele har kun kunnet lade sig gøre, fordi B&O tilbage i oktober 2020 besluttede sig for at købe 100 gamle Beogram 4000 pladespillere tilbage fra brugt-markederne verden over.

Det lykkedes med meget møje og besvær: Vel ankommet tilbage hos Bang & Olufsen i Struer blev grammofonerne skilt af, renset og genopbygget ved håndkraft.

Derefter blev de pudset op, som om de var nye, og solgt under Bang & Olufsen Classics varemærket til den nette sum af 11.000 dollars stykket.

Jeg behøver vel ikke fortælle, at de 100 genopbyggede grammofoner blev udsolgt på lyntid. B&O har mange kunder, der gerne vil betale ekstra for at eje udstyr fra den danske fabrikant, der heldigvis kører meget bedre økonomisk nu om dage efter adskillige år i krise.

Nu er det så lykkedes at finde yderligere 30 Beogram 4000 grammofoner, som kan indgå i det spændende Recreated Classic Initiative.

Det fysiske resultat er Beosystem 72-12, hvor den berømte grammofon kommer I en komplet pakke med to Beolab 18 trådløse højttalere, en Beoremote Halo fjernbetjening og en boks i solidt valnød.

Den kan straks fungere som musikreol og pladespiller-basis med plads til vinylskiver. “Kassen” rummer så også en trådløs hub til internet og som ladestation for Halo fjernbetjeningen. Hele herligheden sælges (selvfølgelig) til en B&O pris, og den er 45.000 dollars!

Den nye omgang Beogram 4000 pladespillere fremtræder en smule anderledes end dem. B&O’s dygtige mekanikere genoplivede tilbage i 2020.

De er pakket ind i valnød i stedet for eg. Metalfladerne fremtræder i perle-blæst anodiseret aluminium i en “titanium tone”, hvor de første 100 fremstod i en champagne-agtig metal-kulør.

Uanset hvad præsenterer det nye B&O 72-22 system en af verdens-historiens smukkeste pladespillere.

Designet af Jacob Jensen tilbage i 1972 – heraf tallet 72 i system-navnet – var den en drøm for de fleste, fordi den også musikalsk var en ener.

Med sin tangential-arm, der kørte parallelt med pladeriller, som den var skåret – og ikke i en bue som på næsten alle andre grammofoner.

Med Beosystem 72-22 følger to Beolab 18 højttalere. (Foto: Bang & Olufsen)

Da B&O købte de gamle Beogram 4000 pladespillere tilbage fra brugtmarkedet, shinede de jyske teknikere ikke kun indmaden op, så den var i topform igen.

De fik også ryddet op I det glade cabinet, så der blev plads til en trådløs fjernbetjening. Den slags kendte man ikke til for 50 år siden, hvor Beogram 4000 var årets store nyhed I radioforretninger I Danmark og i mange andre lande.

I det nye Beosystem 72:22 er den klassiske grammofon parret med et sæt hyper-moderne Beolab 18 højttalere I det velkendte skulpturelle design.

Som nævnt kan musik-anlægget kontrolleres via den medfølgende Halo fjernbetjening. Alternativt kan man bruge sin smartphone med B&O app.

De op til 50 år gamle Beogram 4000 pladespillere er blevet genopbygget, så de står som nye. Desuden har de fået trådløst netværk indbygget. (Foto: Bang & Olufsen)

Hvis man ikke lige kan finde den music, man gerne vil høre, på sin samling af vinyl lp’er, kan Beosystem 72-22 også fungere som et digital lydsystem.

Så streamer man blot musikken via sin smartphone og sender tonerne ud i de to Beolab 18 højttalere. Den roterende motor i Beogram 4000 får en pause imens.

B&O fortæller, at “Recreated Classic Initiative” er en del af selskabets ambition om at give lyden et længere liv.

Teknologi fra 1972 og 2022 sættes sammen på en meningsfyldt måde. Både i design og livsstil, idet de gamle produkter indgår i en cirkulær levetid og i genbrug….

Beogram 4000 var karakteristisk på grund af sin tangentialarm med pick-up nålen på. BVed at køre parallelt i vinylpladens rille skulle forvrængning og mislyde kunne undgås. På de fleste andre pladespillere kører tonearmen i en bue. (Foto: Bang & Olufsen)

(Foto; Bang & OluFsen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus 10 Pro kommer i marts