Nokia i outdoor klæder

Hvem er mest mobil-afhængig?

(Foto: Surprising Shots / Pixabay)

Prøv at gribe dig selv i barmen. Kan du undvære din smartphone bare en time, før du får abstinens symptomer?

I nogle lande vil svaret være nej – og Danmark er ikke imellem dem. Faktisk bruger danskerne ikke deres telefon så meget, at de kvalificerer sig til de 25 mest mobil-afhængige lande i verden.

Danskerne har ganske vist en af de største udbredelser af smartphones, men det er ikke ensbetydende med, at vi bruger den hele tiden – og føler os ensomme, når vi ikke kan mærke den i hånden eller lommen.

Kina er det folkefærd, hvor mobil-afhængingen er højest. Måske ikke så underligt, for det er også her, de fleste smartphones bliver bygget i verden. Desuden har Kina været tidligt ude med at bruge mobilen til online indkøb, billet-betaling, offentlige tjenester osv.

Saudi Arabien kommer ind som klodens næstmest mobil-afhængige land foran Malaysia, Brasilien og Sydkorea.

(Infografik: MyDrivers)

USA kommer helt nede på en global 18. plads, mens Tyskland ender nede som nummer 24. Danmark er tilsyneladende ikke med i den internationale analyse. Heller ikke vores nabolande i Skandinavien, hvor udbredelsen af smartphones ellers er blandt den højeste i denne verden.

Undersøgelsen er foretaget af forskere på McGill University i Canada. Her har man interviewet 35.000 mennesker i 24 lande hvert år fra 2014 til 2020.

De interviewede er typisk unge voksne med en gennemsnits-alder på 28,8 år, og 60 procent af den er kvinder.

Ikke uventet er problemet med mobil afhængighed blevet større gennem årene. Ifølge forskerne skyldes det bl.a. udbredelsen af sociale medier. Desuden kan smartphones i dag bruges til mange flere dagligdags ting end for syv-otte år siden.

Den nye analyse fra McGill University er offentliggjort i det videnskabelige medie ”Computers in Human Behaviour”….

 

https://www.gizchina.com/2022/02/13/top-24-countries-whose-citizens-are-most-addicted-to-smartphones/ mobile afhængig mcgill

https://news.mydrivers.com/1/814/814058.htm kinesisk

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nokia i outdoor klæder