Garmin bliver helt moderigtig

2022 bliver 5G-året for Telenor

(Foto: Telenor)

Allerede nu kan Telenors 1,6 millioner kunder opleve 5G langt de fleste steder i landet. Opgaven i år for Danmarks næststørste teleselskab bliver derfor at gøre 5G endnu hurtigere. Det sker ved at indføre ”rent” 5G hele vejen igennem.

I dag foregår 5G hos de fleste teleselskaber ved at bygge det nye net på et fundament af ”gammelt” 4G. Det kaldes for ”non-standalone 5G.

Inden længe vil Telenor være klar til en at tilbyde en ægte 5G-oplevelse, når både kerne-netværket og transportnettet kører på 5G. Det hedder ”5G standalone core.”

For at komme dertil skal tusinder af antenne-master ikke bare opgraderes, men udskiftes. Hos Telenor skete det med 1.000 master sidste år og med 1.400 i år.

Sideløbende med 5G-opgraderingen moderniserer Telenor sit 4G-netværk, som fortsat benyttes af rigtigt mange danskere.

I de områder, hvor 4G-netværket allerede er moderniseret, har Telenor målt en gennemsnitlig hastighedsstigning på 50 procent.

Telenor vil udskifte 1.400 mobiltelefon master her i år. (Foto: Telenor)

Endeligt lukker Telenor helt ned for det gamle 3G mobilnet efter knap tyve år på danskernes mobiltelefoner.

Hos Telenor har 3G de seneste år kørt på 900 og 2.100 MHz-frekvensbåndene, men allerede i 2021 var det slut med 3G på 2.100 MHz, for at optimere kapaciteten i netværket og udnytte ressourcerne bedst muligt.

Sidst på sommeren 2022 begynder nedlukningen af det sidste 3G på 900 MHz-båndet, som Telenor fremover vil bruge til 5G.

Selvom der lukkes ned for 3G, vil man stadig kunne ringe og sms’e med en 3G-telefon – hvis der stadig skulle være nogen, som bruger sådan en gammel svend. Den vil dog ikke længere kun sende eller modtage data.

Ligesom andre danske teleselskaber omlægger Telenor sine 3G frekvenser til 5G. Al ledig plads skal bruges, fordi danskernes datahunger stiger år for år.

Med de frekvenser, som Telenor sikrede sig på statens frekvens-auktion i 2021, regner selskabet med at have god kapacitet til de næste ti år.

Telenor åbner en ny forretningsgren – private netværk. Det er lukkede netværk, som virksomheder og den offentlige sektor kan udnytte til lynhurtig og sikker kommunikation. (Foto: Telenor)

Det bliver nemlig ret utrolige ting, vi får at se i vores mobilnet i de kommende år. Biler bliver selvkørende, veje og gader rigtigt intelligente.

Når 5G er fuldt implementeret, og teleselskabets kerne-netværk er placeret i skyem via lokale datacentre, bliver hastigheden meget høj og respons-tiden meget lav.

Dermed bliver det muligt atbygge private netværk til kunder med særlige behov. Det gælder især for erhvervslivet og industrien.

De kan i høj grad få gavn af private 5G-netværk, der kan være fuldstændig forseglede og afskårne fra det offentlige netværk – og dermed meget sikre.

I øvrigt er antenner på hustage og master i landskabet er det synlige tegn på et mobilnetværk, foregår det meste bag kulissen.

Masterne sender trafikken fra mobiltelefonerne og routerne ind til teleselskabernes kerne-netværk.

Denne transmission er mange steder hos Telenor indtil nu foregået via radiobølger – såkaldte radiokæder.

Radiokæder er dog sårbare over for bl.a. vind og vejr, og derfor begynder Telenor i år med at at etablere fiberforbindelser fra alle selskabets master og ind til kerne-netværket.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Garmin bliver helt moderigtig