Skoleelever - pas på

Sådan vil Telia rulle 5G ud

(Foto: Telia)

5G feberen har for alvor fået fat i vores lille land, selvom det stadig er begrænset, hvor mange telefoner man kan købe til det nye superhurtige mobilnet.

Samsung har i øjeblikket det største udvalg af 5G smartphones. OnePlus har et par enkelte modeller. Huawei har et par stykker. Det samme har Motorola, mens Nokia kommer med sin første 5G mobil senere i september. Det samme gør Apple med sine fire nye iPhone 12’ere, der alle kan 5G.

Telefonselskaberne har til gengæld travlt med at bygge motorvejene, der skal transportere de store mængder data, som 5G ventes at levere.

Lige nu stiger danskernes dataforbrug med 40 procent om året. Måske procenterne bliver endnu højere i den kommende tid.

TDC åbnede sit danske 5G netværk i sidste uge. Telia tænder i uge 40 i dele af sit landsdækkende mobilnet.

Når Telia har rullet sit nye 5G netværk ud i hele landet, vil en halv million danske mobil-abonnenter have adgang til superhurtigt data. (Foto: Telia)

København og Aalborg bliver de første to steder. Derefter følger Aarhus og Odense. De største byer har højeste prioritet, fordi der her er flest abonnenter, og fordi 5G teknologien udnyttes bedst i tæt-bebyggede områder.

Når Telia om nogle år vil have rullet 5G ud i hele Danmark, vil knap en halv million privat- og erhvervs-kunder have 5G inkluderet i deres mobil-abonnementer.

Det gælder bl.a. Telia kunder med fri data – som f.eks. privat-abonnementerne One og Onemore samt erhvervs-abonnementere One Pro og Onemore Pro.

Kunder med ”5G-ready” abonnementer kan benytte Telias 5G-netværk, forudsat at de har en 5G-telefon – som producenten har godkendt til brug på Telias netværk – og de befinder sig i de første 5G-masters dækningsområder….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skoleelever - pas på