Gode pladespillere er trendy

TDC åbner for 5G nu

(Foto: PcMag)

Den 7. september bliver en stor dag for dansk mobiltelefoni.

Da åbner TDC NET nemlig for fremtidens lynhurtige 5G netværk, så 80 procent af danskerne kan få adgang til 5G, hvis de har en telefon, der kan håndtere det.

Inden årsskiftet vil over 90 procent få 5G, der ikke kun gør det muligt at downloade en hel Hollywood film til mobilen på få sekunder.

5G vil også blive et vigtigt element i fremtidens infrastruktur for erhvervslivet og den offentlige sektor.

September er tidligere end først meldt ud, og den nye fremrykkede dato lægger et hårdt pres på TDC’s konkurrenter Telia, Telenor og 3.

5G bliver en vigtg del af tingenes internet, hvor man kan styre alle husholdningens apparater fra sin mobiltelefon. (Illlustration: Pixabay

De pusler alle med 5G, men er formentlig ikke nået helt så langt som deres store rival. Teleselskabet 3 oplyste forleden, at det vil være klar med de første 5G kunder inden nytår.

Med TDC’s overraskende udmelding her til morgen indledes 5G kapløbet for alvor i Danmark.

Tusinder af danskere vil i de kommende dage og uger løbe ind i elektronik- og telebutikkerne for at sikre sig en 5G kompatibel smartphone. Det samme skete i xxxx, da forløberen 4G blev åbnet.

 

Danmark er kendt for at være et land, hvor en stor del af befolkningen gerne køber dyre smartphones. Det kan også være tilfældet med 5G, hvor der endnu ikke findes mange telefoner i mellempris klassen.

Samsung, OnePlus, Huawei og Motorola er blandt de få fabrikanter, der kan levere 5G mobiler i Danmark. Nokia er på vej, mens Apple først kommer til oktober med de nye iPhone 12 modeller.

Apple kommer sent med i 5G kapløbet. Nye iPhonesmed 5G i kommer tidligst til oktober. (Foto: Gizchijna)

Hos TDC er det datterselskabet Nuuday, der står for åbningen af 5G. Det sørger for, at kunder hos YouSee, Telmore og TDC Erhverv er de første i Danmark, der kan bruge 5G i praksis. Senere på året kommer også Relatel med.

Ud over en speciel mobiltelefon kræver det 5G hos TDC også et særligt 5G abonnent, der bliver noget dyrere end det nuværende til 4G.

Samtidig med opgraderingen af netværket til 5G har TDC NET også opgraderet sit 4G-netværk. Det betyder, at alle brugere vil opleve markant hurtigere down- og upload af data samt endnu bedre kvalitet på film og tv-serier fra streaming tjenesterne.

TDC NET indledte sin 5G-udrulning på Sjælland i oktober 2019 og har siden opgraderet 2.650 maste-positioner i hele Danmark.

Åbningen den 7. september omfatter adgang til den fulde 5G oplevelse i centrum af København, Odense, Aarhus samt Helsingør.

5G kan revolutionere måden, vi styrer hele byers infrastruktur med iklusive selvkørende biler, intelligente gader osv. Foto: It_branchen)

Er du på 5G i andre dele af landet, vil du fortsat kunne opleve 5G som en opgradering, med bl.a. højere hastigheder og reduceret forsinkelse.

5G vil være startskuddet til spændende fremtidige anvendelser som f.eks. fjernstyrede robotter, droner, fjern-operationer og selvkørende biler.

TDC NETs netværk vil med aktiveringen af 5G være forberedt på en hverdag med intelligent trafikstyring i kommunerne og digitale sundhedsløsninger i hjemmeplejen.

Det samme er tilfældet i erhvervslivet, hvor intelligente sensorer er med til at effektivisere driften inden for smarte løsninger i landbruget eller i industrien.

TDC’s 5G netværk bygges i samarbejde med svenske Ericsson….

TDC har modificeret 2.650 master i Danmark, så de kan arbejde med 5G. (Foto: ADMC / Pixabay)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode pladespillere er trendy