Når pladespilleren bliver et lysshow

Hvem tramper mest på klimaet?

(Illustration: Geralt / Pixabay)

Ikke fordi vi vesteuropæere har noget at være stolt af, men vi er i hvert ikke den del af verden, der udleder mest CO₂ pr. indbygger – og heller ikke næstværst. Men så kommer vi altså på tredjepladsen med 9,7 tons pr. hoved om året.

Det viser nye tal fra ”World Inequality Report 2022”, der netop er udgivet af den franske forsknings-institution World Inequality Lab.

De klart største CO₂-syndere er de mennesker, der bor i Nordamerika med USA og Canada. Med 20,8 tons om året belaster de jordens klima mere end dobbelt så hårdt som Europa og regionen med Rusland, Kina og det centrale Asien inklusive Japan og Indien.

Europas høje placering som CO₂ belastere skyldes primært lande som Tyskland, Polen og Storbritannien. Danmark er ikke med i rapporten som et separat land.

At Asien ligger endnu højere kan forklares med Kina. Dette land alene belaster klimaet mere end USA, Indien, Rusland og Japan tilsammen.

.(Infografik: Statista.com

Ifølge de franske forskere er Kinas CO₂ udledning især koncentreret om storbyer og industri-centre som Beijing, Shenzhen og Shanghai. Almindelige kinesere ude på landet belaster kun statistikken meget lidt.

Samme udvikling kan genkendes i Mellemøsten: Her belaster små og rige lande som Kuwait, Emiraterne og Qatar mere pr. indbygget end USA og Canada tilsammen.

Omvendt ligger Ægypten og Syrien meget længere nede på listen med to tons CO₂ pr. indbygger om året. Alt i alt giver det et gennemsnit på 7,4 tons.

Overordnet set stod de ti værst-forurenende lande for 50 procent af al CO₂ belastning på denne jord, vurderer World Inequality Report 2022. De 50 procent mindst forurenende belastede med tilsammen 12 procent.

Tankevækkende i en tid, hvor vi bruger ekstra meget strøm til julebelysningen og sender tonsvis af røg ud i atmosfæren på grund af stearinlys, hyggelige pejse og brændeovne….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når pladespilleren bliver et lysshow