Amiga 500 vender tilbage

Routeren har forældre kontrol

(Foto: Gryphon)

Alle, der har et trådløst netværk i hjemmet, har en Wi-Fi router stående centralt i boligen.

De fleste har vel en router, der kan leve op til Wi-Fi standarderne, som er rigeligt hurtige for 99 procent af alle forbrugere.

Flere og flere er hoppet over på den nyere og hurtigere Wi-Fi 6 standard, hvor man kan overføre op til 4,3 gigabit data pr. sekund.

Nogle enkelte har så måttet udvide deres Wi-Fi netværk med ”mesh” teknologien, hvor små ekstra bokse sørger for, at den hurtige forbindelse kommer ud i alle hjørner af det store hus.

Alle disse ting kan den nye tre-kanals Gryphon AX sagtens klare. Samtidig tilbyder den nye router en række praktiske sikkerheds-features, som en del mennesker sikkert har savnet her under Corona, hvor hele familien var online det meste af døgnet.

(Foto: Gryphon)

Det sker ud fra en erkendelse af, at der inden længe vil være 10 til 12 enheder i hvert hjem, som er forbundet indbyrdes og med internet. I 2025 vil det være 74 milliarder i verden.

70 procent af disse enheder er sårbare over for hacking, hvilket bl.a. har kunnet opleves under Corona. Da er antallet af rapporterede cyber-angreb i private hjem øget med 330 procent.

Samtidig tilbringer mange børn i dag op til syv timer i døgnet foran en skærm. Mens de var der, har 90 procent af de otte- til 16-årige set ”upassende” billeder på nettet.

Alt i alt mener Gryphon derfor, at der er brug for en Wi-Fi 6 router med Mesh, som også kan fungere som sikkerheds-filter mod internet og give forældre en bedre kontrol med, hvad deres børn foretager sig online.

Ifølgr Gryphon har de fleste standard routere på markedet helt utilstrækkelige sikkerheds-faciliteter, eller de mangler helt. Mange køber følgelig ekstra software for at sikre sig.

Opsætning og betjening af routeren skal være meget nem. (Foto: Gryphon)

Gryphon AX er en all-in-one løsning, der leverer lynhurtigt data-kommunikation og på samme tid blokerer for malware, ransomware, virus og hacker-angreb.

Opsætningen skal være den nemmeste på markedet. Den sker via en medfølgende mobil-app, der også indeholder ”screen-time management”, hvor forældre kan overvåge, hvad børnene ser – og hvor længe de må være online hver dag.

Den nye router har indbygget kunstig intelligens (AI), så den kan lære sine brugeres online vaner og adfærd – og indrette sig derefter.

Gryphon vil sørge for løbende opdateringer. Køberne kan desuden deltage i et online univers, hvor brugere fra hele verden kan hjælpe og rådgive hinanden.

Gryphon Connect AX kan i øjeblikket forudbestilles for 279 dollars eller ca. 1.800 kroner….

(Foto: Gryphon)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amiga 500 vender tilbage