Hold liv i dit eget Star Wars
I Stjernekrigs-filmene tog den lille R2-D2 robot med Luke Skywalker fra planeten Tatooine til Dødstjernen og videre ud i universet, Fremover kan I selv holde styr over, hvor R2-D2 befinder sig. Han kan nemlig være med i jeres hånd eller lomme.
Robotten bliver nemlig hovedperson i den næste Tamagotchi gadget. De små sjove dimser, der var et kæmpehit omkring årtusindeskiftet. Dengang som nu skal brugeren holde liv i sin virtuelle figur på skærmen, fodre, underholde osv.
Tamagotchis fænomenet eksisterer stadig, og over 82 millioner af dem er solgt gennem årene. Nu håber producenten – den japanske spilgigant Bandai – at de små ægformede gadgets kan få et comeback gennem et samarbejde med Disney koncernen, der ejer Star Wars rettighederne.
I den nye variant er det R2-D2, der optræder på skærmen i små søde animationer. Brugeren kan lære robotten 19 forskellige færdigheder eller lade R2-D2 optræde i to indbyggede computerspil. Yderligere syv spil kan låses op for at gøre robotten glad.
R2-D2 Tamagotchi’en fås i to ægformede varianter. De er nemme at have med rundt for børn, og man behøver ikke have et X-Wing jagerfly for at få flyttet robotten fra ét sted til et andet.
Den nye R2-D2 Tamagotchi kommer i handelen fra den 11. november. Interesserede kan dog forudbestille et eksemplar allerede nu på Amazon formedelst 20 dollars eller ca. 125 kroner….
Ingen kommentarer endnu