Vi er vilde med hurtige linier

Nu bliver pengeboksen smart

(Foto: Space Save)

Vi kender alle de små penge- eller sikkerheds-bokse, der typisk er anbragt inde i hotellers klædeskabe.

De er gode til at lægge sine nøgler, pas, flybilletter, penge, kreditkort og ikke alt for dyre smykker i, og de sikres typisk via en analog kodelås.

Supersikre og intelligente er de dog ikke. Har man ting af høj værdi med på rejsen, bør man aflevere dem til hotellets eget store pengeskab.

Mærkelig nok er det først nu, at der kommer rigtig ”smarte” udgaver af de små sikkerheds-bokse.

(Foto: Space Safe)

Varianter, der udnytter, at flere og flere af os har fået smarte hjem med kloge elpærer, termostater, dørlåse, alarmer, overvågnings-kameraer og højttalere, man kan styre med sin stemme.

Space Safe er den første sikkerhedsboks til de moderne tider med tingenes internet (IoT). Den styres fra en app på ejerens mobiltelefon og må være oplagt til både private hjem, små kontorer og til hoteller.

Space Safe har adgangskontrol med både fingeraftryk og ansigts-genkendelse. Den har bevægelses- og varme-sensorer, så den slår alarm via nettet, hvis nogen uautoriseret skulle begynde at pille ved den.

Skulle en tyv eller anden uønsket person komme så langt som til at åbne Space Safes lille armerede dør, vil vedkommende automatisk blive filmet af pengeskabets skjulte videokamera.

(Foto: Space Safe)

Billederne sendes ud til en sikker database i skyen og kan herfra hentes ned af sikkerhedsboksens ejer eller for den sags skyld politiet.

Videoen kan eventuelt også transmitteres “live” til ejerens mobiltelefon, uanset hvor vedkommende måtte befinde sig. Så kan han eller hun få et godt billede af pengeskabs-tyvene.

Endelig rummer Space Safe både højttalere og mikrofoner. Højttalerne kan bruges som en øredøvende alarm eller kommunikations-kanal til de uønskede personer, mens mikrofonen gør det muligt at aflytte, hvad de siger.

Udefra ser Space Safe faktisk ret elegant ud – sammenlignet med de sikkerhedsbokse, man finder på hotelværelser, plejehjem osv.

(Foto: Space Safe)

 

Kabinettet i armeret stål er lakeret i barsk sort, mens frontdøren består af sort-tonet og kuglesikkert glas. Her finder man også en række belyste touch knapper, fingeraftryks-skanner osv.

Belysningen går igen indendørs. Her har Space Safe to rækker LED-lamper, der gør det muligt at tage et blik på ens værdisager via det integrerede kamera. Også når værdiskabet er lukket.

Så kan man tælle sine pengebundter, tjekke sine smykker osv, mens man står med sin smartphone mange kilometer borte.

Selvfølgelig har udviklerne af Safe Space tænkt på, hvis det nu skulle gå galt:

Er batteriet til fingeraftryks-skanneren og touch knapperne løbet tør, kan man i stedet indtaste en pinkode på et fysisk tastatur eller i værste fald en god gammeldags nøgle.

Skulle tyvene forsøge at løbe med skabet, udstøder Space Safe en øredøvende alarm. Samtidig aktiveres en skjult GPS-sender, der via internet eller mobilnettet sender informationer til ejerens telefon, hvor skaber befinder sig i verden.

Rent fysisk er pengeskabet bygget af armeret stål, der har otte præ-borede huller til at bolte det fast tin f.eks. en væg. Hele skabet kan snildt modstå fysisk vold på 1,3 tons.

Space Safe måler 43 gange 24 i højden gange 35 centimeter i dybden. Det er ikke stort, men kan anbringes de fleste steder. På undersiden sidder et diskret USB-kabel til strømforsyning. Bliver det afbrudt, har skabet et eget sikkerheds-batteri.

De amerikanske opfindere af Space Safe har stor succes med at hente finansiering til en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter platformen Kickstarter. Her er det ønskede beløb overtegnet 15 gange.

Interesserede kan fortsat forudbestille det moderne sikkerhedsskab med 30 procent intro-rabat, hvis de skynder sig. Så koster Space Safe 429 dollars eller ca. 2.700 kroner….

(Foto: Space Safe)

(Foto: Space Safe

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi er vilde med hurtige linier