Grumpy Cat er død

Usain Bolt går ind i grøn trafik

Når man har pensioneret sig som verdens hurtigste løber, skal man jo finde på noget at lave, når tiden med startblokke, tartan-baner og målkameraer er overstået.

Den legendariske jamaicaner Usain Bolt forsøgte sig først som professionel fodboldspiller efter sin pensionering. Men bare fordi man kan løbe stærkere end alle modstanderens forsvars-spillere, behøver det jo ikke betyde, at man altid får bolden med sig.

I stedet er Usain Bolt hoppet ind i et projekt, hvor tempoet er meget lavere. Til gengæld kan han bruge sin berømmelse og altid piktoreske fremtoning til at markedsføre elbiler i fremtiden. Vel at mærke små grønne køretøjer, der bærer hans eget navn.

Sådan kender vi alle verdens hurtigste mand. Om Usain Bolt får lige så stor succes med sine elbiler og elscootere, må tiden vise.

Fredag præsenterede verdens hurtigste mand sin seneste elbil i Paris. Det er den lille to-personers Bolt Nano, Den supplerer de tre elscootere – Bolt Original, Bolt Chariot og Bolt One – der allerede triller rundt i flere amerikanske byer.

Formålet med at lancere sin første elbil på VivaTech messen i Paris er at få en stor fod ind på det europæiske marked, hvor flere lande er langt mere villige til at indføre elbiler end USA. Bolts firma har hovedsæde i Miami i Florida.

Bolts elscootere er små, men det er hans første elbil altså også. Faktisk kan der stå fire Bolt Nano’er i en normal parkeringsbås til personvogne.

Hvordan Usain Bolt kan få foldet samfulde sine 1,95 meter ned i sin nye bybil, må stå hen som en gåde. Måske hjælper det, at Bolt som super-trænet atlet må være meget smidig i kroppen.

Jamaicaneren og hans folk strør ikke ligefrem om sig med tekniske specifikationer på Bolt Nano. Men på billederne kan man se, at de to passagerer sidder bag hinanden i den lille elbil. Ligesom på en motorcykel. Det er formentlig også forklaringen på Bolts påstand, at elbilen kan køre igennem en almindelig dør i en bygning.

Batteriet i Bolt Nano kan enten lades op på en standard ladestation, som man f.eks. ser flere og flere af i København. Eller man kan på to minutter skifte batteriet til et fuldt opladeligt og efterlade det gamle til en genfyldning med ny energi.

Fra siden ligner Bolt Nano jo en almindelig minibil.

Til det formål forestiller Bolt sig, at man laver aftaler med olieselskaber, der i forvejen har service-stationer ved alle vigtige indfaldsveje til større byer. Også butikker, der udlejer Bolts elscootere, kan have bilbatterier stående til den større Nano elbil.

Ligesom elscooterne kan Bolt Nano styres fra en smartphone app. Den bruges til at booke og leje køretøjerne, ligesom mobilens skærm viser navigation, hastighed og batteri-status. App’en vil også kunne anvendes til at tjene penge ved at dele elbilen med andre chauffører.

Bolt Nano skal koste 9.999 USD eller ca. 68.000 kroner. Interesserede kan reservere et eksemplar mod en forudbetaling af 1.000 dollars. Levering af elbilen vil dog først ske i slutningen af 2020….

Bolt nano er så smal, at den skal kunne køre igennem en – bred – hoveddør.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grumpy Cat er død