Ransomware er Big Business

Mobilen har en drone i

(Foto: LetsGoDigital)

For nogle dage siden kunne jeg her på Leifshows.dk fortælle, at verdens fjerde-største smartphone fabrikant – kinesiske Vivo – puslede med en idé om at indbygge en mini drone i en ny mobil.

Nu er de første billeder af den utrolige telefon dukket op. De viser, at Vivo vil placere dronen i en skuffe i toppen af mobilen.

Mobilens kameraer sidder på dronen, der har fire mikroskopiske rotorer. De kan sendes ud at flyve og fjernstyres fra telefonens display.

Vivo har fået patent på sin idé, men det betyder langt fra, at den også bliver en realitet. Jeg kunne godt f.eks. godt forestille mig, at der bliver plads-problemer til dronen.

Mobilers indre er i forvejen fyldt op til sidste millimeter med batteri, kameraer, processorer, hukommelse og radiomoduler til 5G.

(Foto: LetsGoDigital)

Omvendt kunne jeg sagtens se en målgruppe for sådan en mobil med drone i. Nemlig de mange, der bruger deres mobiltelefon til foto og video. Og især dem, der godt kan lide at skyde billeder på farlige locations eller under vanskelige forhold.

Medmindre man sætter vinger eller en rotor på mobiltelefonen, vil den normalt aldrig kunne tage luftfotos. Kun, når den fungerer som garage for en drone.

Ifølge det hollandske online medie LetsGoDigital indeholder den halv-skjulte drone to kameraer, tre infrarød sensorer, fire propellere og et batteri.

Det ene kamera viser fremad, mens det andet tilsyneladende peger opad. Lidt mærkeligt – det ville da være meget mere praktisk, hvis kameraet tog billeder nedad, når det skulle ud at flyve. Hvem gider at tage fotos af fugle eller skyer oven en.

De tre infrarøde sensorer peger så i de tre øvrige retninger. De skal ikke tage billeder, men bruges til navigation og til at undgå sammenstød med forhindringer undervejs….

Her er skitse-tegningen til det patent på en mobil med foto-drone, som Vivo har fået godkedt. (Foto: LetsGoDigital)

Nu om dage kan man fjernstyre en drone fra mobilen. I fremtiden sidder dronen som en del af telefonen. (Foto: Lukas Bieri / Pixabay)

 

 

 

 

 

 

 

………..

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ransomware er Big Business