Apple tjener rigtig godt på Watch

Programmørernes portal solgt

(Skærmfoto: Stack Overflow)

Alle kender Google, Microsoft, Amazon, Facebook eller Zalando, men hvem ved, hvad “Stack Overflow” er for en størrelse?

Hvis du var programmør, var du nok helt dus med Stack. Det er nemlig verdens største online portal for software-udviklere og et uundværligt værktøj for millioner med forpoterne dybt begravet i computer tastaturer.

De fik sig lidt af et chok forleden dag, da de kunne læse i den ansete amerikanske avis “Wall Street Journal”, at deres favorit-adresse på internet lige pludselig var blevet opkøbt. Oven i købet af en professionel finans-investor.

Ejerne af det hidtil helt selvstændige Stack Overflow var blevet lokket af 1,8 milliarder dollars – ca 11 milliarder kroner –  fra Prosus, der er næsten lige så ukendt i den brede offentlighed.

Følger man til gengæld med i køb og salg af internet-relaterede virksomheder, vil klokken slags ringe ved navnet Prosus.

Det sydafrikanske firma er nemlig det største consumer internet firma i Europa og blandt de største teknologi investorer i verden.

Prosus købte f.eks. en tredjedel af den kinesiske online gigant Tencent i 2001. Dengang for 34 millioner dollars. Da Prosus solgte én procent af Tencent i april i år, fik man 14,6 milliarder dollars for det.

Hver dag får tusinder af programmører med problemer svar fra Stack Overflow. (Foto: Kelly Sikkema / Unplash)

Med andre ord forstår Prosus at tjene penge på internet. Men kan investorerne også det ved at købe Stack Overflow, der er næsten udelukkende befolket med it-freaks og udviklere?

Det må Prosus jo mene efter at have nærlæst regnskaberne hos den New York baserede online portal for programmører:

Hidtil har Stack Overflow ikke været den store kommercielle forretning. Portalen tjener sine penger på reklamer og ikke mindst på services til professionelle:

Store koncerner som f.eks. Microsoft og Siemens betaler for at få adgang til den enorme knowhow og viden om software-udvikling, som Stack Overflow har opsamlet gennem 13 år.

Basis-adgangen er gratis, så også begyndere og små software-firmaet kan hente hjælp og inspiration hos Stack Overflow.

Det vil den også være i fremtiden, lovede portalens hidtidige ejere og ledelse, da opkøbet blev offentliggjort i den forløbne uge. Den vil jo berolige sine nuværende brugere.

Men hvad er det så, der gør Stack Overflow til noget helt unikt i denne verden?

(Skærmfoto: Stack Overflow)

Først og fremmest er det en ”spørge-jørgen” tjeneste, hvor programmører f.eks. kan få svar på spørgsmål som ”hvorfor kører mit nye PHP program ikke ordentligt?”

Hver gang en udvikler er kørt fast, kan han eller hun finde hjælp på Stack Overflow. Ligegyldigt, om opgaven er at designe en ny webside eller bygge kompleks software til at styre en stor virksomhed.

Den store forskel til de fleste andre spørge-portaler på nettet er, at man som regel slipper for dårlige svar. Den, der stiller kvalificerede spørgsmål, kan også forvente kvalificerede svar.

De indeholder ikke kun gode råd, men ledsages ofte af færdig program-kode, som spørgeren kan kopiere direkte ind i sin software.

Stack Overflow har samtidig indbygget et smart vurderings-system i sin portal: Folk, der leverer fine svar og fungerende løsninger, stiger i graderne.

Den karakter-givning er HR-afdelingerne i mange virksomheder meget opmærksomme på. De tilbyder jobs til de programmører, der har et godt ry på portalen.

I øvrigt er Stack Overflow efterhånden så populær, at der bliver stillet et nyt spørgsmål hvert 14. sekund….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple tjener rigtig godt på Watch