Øretelefoner til de små

Ud at køre med Dolby Atmos

Det er efterhånden gået ni år, siden Dolby introducerede sit Atmos surround sound system sammen med Disney / Pixar filmen ”Brave”.

I den mellemliggende tid har Dolby Atmos bredt sig til biografer verden over, stereo-anlæg til dagligstuen, tv-apparater, soundbars, laptops og selv mobiltelefoner.

Det er dog først nu, Atmos finder vej til person-køretøjer. Den første af slagsen er den ret kostbare Lucid Air EV elbil.

Den lille amerikanske bilfabrikant har meddelt, at Dolby Atmos vil være en integreret del af de ”Surreal Sound” musik-systemer, som bliver standard for Air Grand Touring og Air Dream Edition modellerne. I alle andre Lucid varianter elbil varianter vil Atmos være ekstra-udstyr.

(Foto: Lucid Motors)

Elbiler er I forvejen mere lydløse end køretøjer med benzin- og diesel-motorer, men i Lucid må man kunne opnå et fantastisk signal/støjforhold, når man drejer op for Surreal Sound systemets 21 højttalere. De sidder fordelt både foran, i siderne, bag, over og under passagererne.

Lucid har arbejdet direkte med Dolbys egne ingeniører om at skabe et lydbillede i elbilernes kabine, der minder til forveksling om Studio C hos berømte Capitol Records.

For at skabe en realistisk rum-effekt og surround sound har Lucid indbygget højttalere i stolperne mellem sidedørene og i kabinens loft. Subwoofere placeret i bilens gulv skaber de dybe toner, så støjen nedefra ikke kommer fra asfalt og dæk på hjulene.

(Foto: Lucid Motors)

Adgangen til Dolby Atmos musik i bilen kræver ikke kun, at man køber en Lucid elbil, der kommer på markedet efter sommer.

Man skal også bestille et abonnement på ”high-res” musik hos Amazon Music, Deezer og Tidal.

Andre streaming tjenester ventes at følge efter om kort tid, for Lucid er nok første, men næppe den sidste bilfabrikant, der vil tilbyde bilmodeller med Dolby Atmos.

Lucids Air elbiler har været under udvikling i fire år. Fra efteråret skal de dukke op på vejene i fire versioner – med Dream Edition som topmodellen med 1.080 hestekræfter. Den skal så koste 169.000 dollars eller godt en million kroner på det amerikanske marked.

Hvad man skal betale for Lucid på danske nummerplader, tør jeg slet ikke tænke på. Men sublim lyd har jo altid været dyr – ikke sandt….

(Foto: Lucid Motors)

Lucid Air er en stor og dyr linouisine med elmotor. Den skal bl.a. konkurrere med Teslas store S model. (Foto: Lucid Motors)

21 højttalere er indbygget diskret i denne bilkabine. (Foto: Lucid Motors)

Lucids forrygende Sureeal Sound musik-shstem med Dolby Atmos betjenes fra denne touch skærm. (Foto: Lucid Motors)

(Foto: Lucid Motors)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefoner til de små