Mobilens display er bare superhurtigt

Amazon er ikke størst

(Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Når danskere hører ordet online markedspladser, tænker de fleste nok straks på Amazon og eBay fra USA eller Zalando fra Tyskland.

Ligesom de danske online supermarkeder som f.eks. Boozt eller Nemlig.com har de haft gyldne dage, mens vi har siddet hjemme og kukkeluret i Corona krisen.

En ny analyse fra Statista ecommerceDB afslører, at Amazon slet ikke er verdens største handelsplads på internet. Det plejer de danske nyhedsmedier ellers at skrive.

Amazon er ganske rigtigt en gedigen milliard-forretning og har skabt en af verdens rigeste mænd i skikkelse af Jeff Bezos. Hans fraskilte kone MacKenzie er klodens rigeste kvinde.

Kineseren Jack Ma står i spidsen for verdens to største online markedspladser via sit Alibaba imperium. (Foto: World Economic Forum)

 

 

Målt i omsætning er Amazon imidlertid kun verdens tredje-største. De to kinesiske Taobao og Tmall henter flere penge ind hvert år.

Statista har målt omsætningen i 20.000 online markeder verden over. Kina sidder på tre af pladserne i den globale Top-5 af online markedspladser. De to andre er netop Amazon på tredjepladsen og Ebay som nummer fem.

Taobao og Tmall hører begge til Alibaba koncernen, der ejes af Jack Ma. Han var en af Kinas mest indflydelsesrige personer, indtil han for nylig røg i unåde hos magthaverne i Beijing.

Det amerikanske finans-medie “Forbes” rangerer Ma som Kinas tredje-rigeste mand og som nummer 20 i verden.

Taobao har alene en omsætning på 490 milliarder dollars eller ca. 3,1 billion kroner. Beløbet er gjort op som ”GMV”, hvilket betyder, at både egen omsætning og indtjening fra firmaer, som man har lejet plads til, er medregnet….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mobilens display er bare superhurtigt