Øretelefon er også høre-apparat

Lurer du på dine ex’er?

(Foto; Glenn Carrie / Unsplash)

Har du følt, at du bliver overvåget – eller at du har svært ved at slippe fri af fortiden?

Så er du enten en af de mange, som har oplevet at blive beluret, fordi en u-ønsket person logger ind på din social media profil for at se, hvad du deler og fortæller.

Eller du er omvendt et af de mennesker, der savner en tidligere partner så meget, at du hele tiden holder øje med, hvad hun eller han foretager sig.

Det er et fænomen, som er meget mere udbredt, end de fleste aner.

Hver tredje af os kigger således jævnligt ind på tidligere partneres social media konti, viser en ny britisk analyse.

Den er lavet af Reboot Digital PR Agency nær London, der har spurgt 4.518 social media brugere om deres besøgsvaner på Facebook, Instagram, Twitter og co.

Hver tredje holder øje med, hvad ex-partnere laver i de sociale medier. (Foto: Thomas Ulrich / Pixabay)

 

”Beluringen” ser ud til at være mest udbredt op Instagram: 70 procent af dem, der har tjekket deres ex’es profil, har gjort det i den seneste uge.

Lige efter følger Netflix, der jo egentlig ikke er et socialt medie. 61 procent har tjekket inden for syv dage undersøgt, hvad en forhenværende partner ser af film og tv-serier.

Tilfældet med Netflix må jo betyde, at ex’en stadig har ens brugernavn og password. På Facebook kan man mere frit se, hvad andre deler.

Ifølge Reboot bruger et overraskende antal gamle flammer fortsat deres partneres Facebook og Spotify konti, uden at profil-ejerne er klar over det. Kun 23 procent er opmærksomme på beluringen.

Otte af ti af lurerne – 81 procent – fortæller, at de føler sig ked af det, når de har kigget forbi deres forhenværende kæresters, elskeres eller samleveres social media konti.

59 procent tjekker ind for at se, om ex’en har fundet en ny. Jalousi florerer også stærkt i sociale medier.

Jalousi står bag de fleste menneskers overvågning af ex’er i sociale medier. (Foto: Thomas Wolter / Pixabay)

 

Mere foruroligende er at høre, at 65 procent indrømmer, at deres beluring er blevet en besættelse for dem. 47 procent har svært ved at komme videre med deres liv.

13 procent har logget ind for at søge hævn ved f.eks. at optræde som deres ex. De vil skrive eller kommunikere med andre, uden at de pågældede ved, at det er fake!

Andre undskyldninger er f.eks. ”nysgerrighed / kan ikke lade være” – det siger 28 procent.

14 procent svarer, at de kigger ind for at undersøge, om ex’en har blokeret dem i de sociale medier.

Reboot har også undersøgt, hvor lang tid vores beluringer i de sociale medier typisk varer:

De fleste af os – 32 procent – stopper efter seks måneder. 18 procent holder ved i 10 til 12 måneder, og hele 17 procent fortsætter med at logge ind på deres ex’ers konti i over to år efter skilsmissen!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefon er også høre-apparat