Dyrt at være ryger

Ny Huawei topmobil er tæt på

(Foto: Onleaks / WeChat)

Der har været meget stille omkring Huawei på det seneste.

Ikke, når det drejer sig om USA’s sortlistning af Kinas største telefirma. Den politiske krig kører stadig for fulde omdrejninger. Senest med meddelelse om, at Belgien har udelukket Huawei fra sine nye 5G mobilnet.

Men også, når vi taler nye smartphones. Huawei viser en ny højttaler og et par nye smartwatches til det danske marked om et par dage.

En helt ny telefon får først verdens-premiere den 22. oktober, og det er et spørgsmål, om den Mate 40 model kommer til Danmark

Mate 40 bliver nemlig nok den sidste Huawei telefon foreløbig, som er udstyret med firmaets egen Kirin processor. Ifølge kinesiske medier har Huawei nemlig kun mulighed for at producere et begrænset antal af den nye Kirin ”super-motor” med 5 nm teknologi.

Derfor Huawei formentlig ikke fremstille sin nye toptelefon i tilstrækkeligt store antal, så der vil være nok til alle markeder. Kina, hvor Huawei er klart førende med over 40 procent markedsandel, vil få første-prioritet. Et lille land som Danmark står nok langt nede på listen.

Huawei ville normalt få processorerne fremstillet på en af de relativt få fabrikker, der kan arbejde med den nyeste 5 nm teknologi.

De ligger i udlandet som f.eks. på Taiwan, og her ønsker man ikke at provokere USA’s regering – og må derfor afvise Huawei.
Huawei har offentliggjort i de sociale medier, at de nye Mate 40 telefoner får ”kræfter, som aldrig set før.”

Det siger ikke så meget, men uden tvivl vil Huawei udstyre sin nye topmodel med kameraer i den absolutte superklasse. Det har Huawei ligesom tradition for.

Mate 40 skal komme med fire kameraer, der bl.a. skal rumme en ny type ”freeform” linse. Den skal give helt nye og spændende muligheder med vidvinkel billeder.

Den nye Huawei ventes også at få to selfie kameraer på fronten, ligesom skærmen ventes at komme i ”vandfalds-design”. Det vil sige, at displayet falder langs siderne på telefonen.

De kinesiske sociale medier er uenige om, hvornår Huawei Mate 40 kommer på markedet. Nogle mener, at det vil ske i god tid inden jul, mens andre mener, at det først bliver efter nytår engang….

Kameraerne på den nye Huawei Mate 40 sidder lidt usædvanligt. (Foto: Gizmochina / WeChat)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dyrt at være ryger