Kongen af kamera-mobiler


(Foto: Huawei)
Nogle gange kunne man godt få en mistanke om, at verdens mest kendte foto-test laboratorium for mobiltelefoner og kinesiske Huawei var forlovet med hinanden,
Nærmest hver gang Huawei har lanceret en ny smartphone i den højere prisklasse, er den automatisk endt på førstepladsen hos foto-eksperterne hos franske DxOMark.
Faktum er nok snarere, at Huawei helt indiskutabelt bygger nogle af de bedste kamera-mobiler i verden. Ofte bedre til at tage fotos og video under svære lysforhold end alle andre på markedet.
Huaweis nye Mate 40 Pro+ telefon er derfor fløjet direkte til tops på ranglisten. Faktisk med et komfortabelt forspring ned til den nærmeste rival.
Huaweis top-mobil opnår 139 points. Xiaomis Mi 10 Ultra må nøjes med 133. Apples dyre iPhone 12 Pro Max ligger på en femteplads med 130 points.

(Foto: Huawei)
Hvor dominerende Huawei er i kamera-mobiler, kan ses af, at tre af verdens fem bedste kommer fra den kinesiske telegigant.
Problemet for Huawei lige nu er ikke, om firmaet kan fortsætte med at ligge helt i top med hensyn til kameraer.
Spørgsmålet er snarere, om Huawei i det hele taget kan bygge smartphones i topklasse næste år. Selskabet er hårdt ramt af et embargo fra USA, der forhindrer Huawei i at købe vigtige komponenter til sine telefoner i lande uden for Kina.
Det gælder først og fremmest processorerne og Android styresystemet, mens kamera sensorer og linser ikke har været berørt af bandlysningen endnu. De leveres bl.a. af Sony i Japan og Leica i Tyskland.
Helt som forventet skamroser fotograferne fra DxOMark den nye Mate 40 Pro+. Faktisk skal man lede langt efter kritikpunkter på kameraerne til denne mobil.
Huaweis ultra vidvinkel kamera er nu i ren særklasse. Hoved-linsen har fået optisk billed stabilisering (OIS), og telefonen kommer med hele to tele-objektiver.
Ifølge DxOMark er kameraerne suveræne til foto under svære lysforhold på grund af Huaweis Night Mode. De er næstbedst i zoom og bokeh effekt. Meget præcise farver, stor dynamik og hurtig autofokus glimrer både til fotos og videoer.
Eneste svagheds-punkt synes at være video-optagelser ved dårlig belysning. Det kan resultere i lidt unaturlige farver og mangel på detaljer.
Her er til sidst DxOMarks aktuelle Top-10 over markedets bedste kamera-mobiler:
- Huawei Mate 40 Pro+ – 139 points
- Huawei Mate 40 Pro – 136
- Xiaomi Mi 10 Ultra – 133
- Huawei P40 Pro – 132
- Apple iPhone 12 Pro Max – 130
- Apple iPhone 12 Pro – 128
- Xiaomi Mi 10 Pro – 128
- Vivo X50 Pro+ – 127
- OPPO Find X2 Pro – 126
- Samsung Galaxy S20 Ultra 5G – 125 points
Huawei Mate 40 Pro+ er udstyret med en Huawei Kirin 9000 processor og en OLED skærm på 6,76 tommer.
Den har hele seks kamera sensorer på ryggen:
En meget lysfølsomt hoved-kamerapå 50 megapixel (MP) og f/1,2 linse, en Ultra vidvinkel på 20 MP og f/1.4, en telezoom på 12 MP og en telezoom på 8 MP, der svarer til et 240 mm objektiv på et spejlrefleks kamera. Dertil kommer en ToF 3D sensor og en sensor til måling af farve-temperatur.
Huawei Mate 40 Pro+ og dens mindre søskende i den nye Mate 40 serie sælges (endnu) ikke på det danske marked….
Ingen kommentarer endnu