Samsung går ned i pris

Danske øretelefoner i eliten

(Foto: Jabra)

Der er ingen grund til at købe trådløse øretelefoner fra Kina eller USA. Vi danskere kan sagtens selv – og sågar rigtig godt.

Danske ”earbuds” fra Jabra, der er en del af høre-specialisterne hos GN, får gang på gang stor ros i tests verden over.

Jabra er ofte helt fremme med nye teknologier og features. Oveni kommer så årtiers knowhow i god lyd og ergonomi fra millioner af høreapparater.

Det nyeste skud på stammen hos Jabra er Elite 85t øretelefonerne, som skal være blandt de mindste på markedet med aktiv støjreduktion (ANC) ombord.

(Foto: Jabra)

 

 

Desuden indeholder de små øretelefoner hele seks mikrofoner – tre i hver. Fire af dem styrer den avancerede støjreduktion. De øvrige bruges til at skabe klar og forståelig lyd under håndfri telefon opkald. GN er jo også blandt verdens store i professionelle headsæt.

De fleste moderne øretelefoner i den lidt dyrere prisklasse giver mulighed for at justere støjreduktionens effektivitet i to eller tre trin.

Jabra gør det endnu mere detaljeret i sine nye Elite 85t. Dels sidder der en ANC-chip i hver øreprop. Dels kan man vælge at filtrere bestemte typer og støj væk, mens andre slippes igennem. Man kan sågar vælge filtrets effektivitet helt individuelt.

Jabra fortæller, at de bittesmå øretelefoner er udviklet med ovale ørepropper, der ikke sidder særlig dybt i øret. Igen et levn fra Jabras og GN’s enorme erfaring med høre-apparater.

Driverne i Elite 85t er på 12 mm i diameter. De sidder i en halv-åben indkapsling, der kan tåle regn og sved – de er IPX4 certificerede.

Jabra øretelefonerne er kompatible med både Apple Siri, Amazon Alexa og Google Assistant. Med andre ord kan man bruge dem med stemme-styring på alle nyere mobiler og i smarte hjem.

Spilletiden på en opladning er på syv timer uden ANC tændt og 5,5 timer med støjreduktionen aktiveret. En medfølgende bæreæske har trådløs opladning og øger spilletiden til 25 timer.

Jabra Elite 85t kommer i butikkerne fra november til en pris af 229 euro. Det er ca.1.700 kroner. I første omgang fås de kun i titanium/sort. Andre farver som guld/beige, sort og grå dukker først op i januar….

Det er utroligt, hvad Jabra formår at proppe ind i et sæt bittesmå øretelefoner. (Foto: Jabra)

 

(Foto: Jabra)

Jabra Elite 85t fås i fem forskellige farver. (Foto: Jabra)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung går ned i pris