Friske batterier på 15 sekunder?

YouTv er i luften

(Foto: YouTv)

TDC er en af de danske virksomheder, hvor den teknologiske udvikling er mest tydelig.

Danmarks største teleselskab har nemlig gennemgået hele forvandlingen fra den traditionelle drejeskive telefon, over internettets fremkomst til flytning af tv- og radio-signaler fra luften til kabler. Oveni kommer så mobiltelefonen.

TDC har også løbende måttet indrette sine indholds-tilbud. Især i de senere år, hvor priskrige og streaming har ændret markedet totalt.

YouTv, der gik i luften i går, er blot det seneste eksempel.

YouTv er TDC’s første rent digitale alternativ til den traditionelle tv-pakke. Brugerne kan vælge alt frit og naturligvis betale derefter.

Den nye tjeneste bliver dermed TDC’s direkte svar på truslen fra Netflix, Boxer, Waoo. og senest Disney+, der har kostet den danske telekæmpe hundrede-tusinder af kunder i de seneste par år.

”Danskerne er et af verdens mest streamende folkefærd. Med YouTv får alle danskere for første gang nogensinde en fleksibel og app-baseret tv-løsning, der ikke er afhængig af, hvor man bor eller hvilken internetforbindelse, man har,” erklærer TDC bramfrit.

TDC’s Nuuday division, som YouTv hører under, har omkring en million tv-kunder. De kan nu sammensætte et personligt abonnement ud fra i første omgang 40 tv-kanaler og otte streaming tjenester.

YouTv brugeren vælger mellem fire forskellige abonnementer på tre, 10, 20 eller 30 point. En tv-kanal koster ét point og en streaming tjeneste mellem to og seks.

Alle de store danske tv-stationer og kanaler står til rådighed i YouTv, der løbende vil udvide sit repertoire efter brugernes ønsker.

Et lille abonnement med tre valgfrie point skal man betale 199 kroner om måneden for, mens det største på 30 point koster 499 kroner.

Mellem dem ligger abonnementer med 10 point til 299 kroner pr måned og 20 point, som trækker 399 kroner fra kontoen hver måned.

TDC kan sælge YouTv billigere end sine andre tv-abonnementer, fordi den nye tjeneste er rent digitalt. Den købes udelukkende online og håndteres via en app. Derfor har TDC lavere omkostninger ved YouTv,

Brugerne får adgang til indholdet i YouTv med det samme. De tilmelder sig på hjemmesiden, og der er ikke oprettelsesgebyr eller bindingsperiode. Al kommunikation, betaling og support foregår digitalt….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Friske batterier på 15 sekunder?