Så udbredt er snyd i videospil

LEGO og IKEA leger sammen

(Foto: IKEA

Det lyder som noget meget oplagt, at Skandinaviens to måske mest berømte varemærker slår pjalterne sammen i et fælles projekt.

Nu er det gjort, LEGO og IKEA har præsenteret BYGGLEK, der er en række LEGO-kompatible opbevarings-bokse, som IKEA skal sælge i sine varehuse og online.

Tilsyneladende vil de to giganter sælge BYGGLEK til både børn og voksne. Sidstnævnte er vel også bare store børn:

”Hvor voksne ofte har et behov for at organisere og skabe struktur i tingene, oplever bør et kreativt og stimulerende miljø, hvor de kan lege naturligt, holde pause og så lege videre.”

(Foto: IKEA)

Med andre ord må BYGGLEK gerne udvikle sig til at blive et legetøj til hele familien. Et legetøj, der kan bruges til noget praktisk i husholdningen.

I begyndelsen vil BYGGLEK omfatte fire produkter:

Det ene er et sæt med tre små bokse med låg i to forskellige. Der vil også en boks i mellem- og i stor størrelse. Desuden kan man købe et sæt LEGO-klodser med 201 dele, som kan kick-starte legen med BYGGLEK.

Vigtigt er, at BYGGLEK kan bruges sammen med alle nuværende og fremtidige LEGO elementer. Boksene er nemlig forsynet med de velkendte LEGO knopper, der gør, at man kan pynte, udvide og bygge dem sammen med alt andet fra LEGO.

En undersøgelse fra IKEA og LEGO Group viser, at 47 procent af de adspurgte børn ønsker mere legetid sammen med deres forældre. Tilsvarende siger 90 pct. af forældrene, at leg er vigtig for deres børns trivsel.

Det er på baggrund af den viden, at BYGGLEK er udviklet til at være meget mere end blot en funktionel opbevarings-løsning. Det er legetøj, som skal få voksne og børn til at være sammen om små fælles projekter.

Både LEGO og IKEA har i de senere år indgået aftaler med eksterne partnere for at erobre nye markeder og et bredere publikum.

LEGO har nok fået mest ud af disse aftaler. Tænk f.eks. på den danske byggeklods gigants samarbejde med Lucasfilm og dermed Disney og ”Star Wars” filmene.

(Foto: IKEA)

IKEA er tilsvarende gået sammen med den amerikanske højttaler specialist Sonos og Teenage Engineering fra Sverige. Sidstnævnte er en kreativ fabrikant af musik-udstyr.

Spændende at se, om den nye flirt mellem LEGO og IKEA kan udvikle sig til mere end oplagrings-bokse.

BYGGLEK kommer til salg hos IKEA i Danmark fra den 1. oktober. Priserne er endnu ikke offentliggjort….

(Foto: IKEA)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så udbredt er snyd i videospil