På pen med LG

Hold afstand med en Whopper

Burger King kæden har mange gange gennem årene vakt opsigt med sjov og anderledes markedsføring. Måske ikke så meget i den danske afdeling – så desto meget mere i f.eks. Tysland, USA og Australien.

Den sociale afstand skal naturligvis også bevares i Burger Kings restauranter – og også gerne hos dem, der har taget burgere, fritter og cola med som take-away.

Det kan være lidt af en opgave at opdrage sine kunder til en ny adfærd, når de har været vant til gennem mange år at sidde sammen, når de spiste fastfood – og måske delte pommes frites og store colaer.

Hos Burger King i Italien vil man have folk til at holde social afstand ved at fylde burgeren med masser af rå løg. (Foto: Burger King Italy)

Burger King i Tyskland lod sig inspireret af Mexico i sin Corona-relaterede reklame kampagne. Ikke fordi tyskerne pludselig puttede chili i deres burgere, men fordi de opfordrede kunderne til at tage enorme sombrero’er på hovedet.

Burger King kalder sine hatte af pap og papir for ”Social Distancing Crowns”. Hattenes skygger er nemlig så store, at to sombrero-bærere ikke kan komme tættere på hinanden end to meter.

Burger-kæden opnår samtidig, at folk svært kan stå i lange køer i butikken. Med hattene på er der kun plads til få personer i lokalet på samme tid. Sikkert et af myndighederne godkendt antal.

Det er svært at komme tæt på hinanden i en tysk Burger King restaurant. (Burger King Deutschland)

Hos Burger King kollegerne i Italien har man fundet på en helt anden – og måske mere kulinarisk – idé. Italienerne har nemlig kreeret en Whopper med hele tre lag frisk-skivede rå løg. Den odeur, som den burger-spisende person udsender fra sin mund, skal nok holde andre folk på afstand.

Jeg skal ikke kunne sige, om den ”løg-pumpede” Whopper også virker efter hensigten. Den kaldes for en ”Social Distance Whopper” og er i hvert fald blevet et hit på YouTube….

(Indledningsfoto til artiklen: Burger King)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På pen med LG