iPhone 12 får superhurtig skærm

Voyager må være årets sommerstol

Sommertid, udendørs sysler, sidde i haven, camping, skov- og strandture. Vi har snart midt i maj, og danskerne vil gerne have lidt sol på kroppen. Trods Corona indskrænkninger for, hvor aktiviteten må foregå og med hvor mange sammen.

Byggemarkeder, Jysk og Bilka har travlt med at sælge havemøbler. Sidste års modeller er måske blevet for slidt, og man vil jo gerne have det seneste nye i møbel-mode og grill stående i sin have eller på terrassen.

Men hvad køber I egentlig have- og fritidsmøbler efter? Prisen er nok vigtig. De skal også være holdbare og pæne at se på. Man vil jo helst ikke ligne en campist fra 1960’erne.

Voyager stolen inklusive køleskab kan klappes sammen og bæres som en rygsæk. (Foto: Parkit)

Hvis alsidighed og praktisk anvendelse har stor betydning, kunne den nye Voyager stol være oplagt at kigge på. Voyager er nemlig den første fritidsstol med indbygget køleskab. Cool, når man er på stranden eller i haven og ikke gider bevæge sig ud til køleskabet hele tiden.

Californiske Parkit har udviklet Voyager stolen og anvendt de bedste aluminium legeringer for at gøre stellet let og stabilt. Samme legeringer sidder også i moderne passager- og militærfly.

Voyager kan naturligvis foldes sammen og indstilles i flere trin, alt efter om man vil sidde opret eller læne sig tilbage. Samtidig er stolen forsynet med tre bæreremme, så man nemt kan bære den som en rygsæk. God idé.

Tørstige sjæle vil dog nok fokusere på den skuffe, der er placeret under Voyagers sæde. Det er en godt isoleret køletaske, der skal kunne holde drikkelse og madvarer kolde i otte timer. Køletasken kan tilmed klikkes af og bruges separat. Så bærer man den rundt i en skulderrem.

Voyager kan bestilles med betræk i flere farver og mønstre. Alle modeller har armlæn fremstillet af bambus- (Foto: Parkit)

Armlænene på Voyager har integrerede kop- og flaskeholdere i begge sider, så man ikke behøver at røre meget på sig for at sikre sig noget at drikke eller spise. Da køleskuffen er top-isoleret med skum, kan den ikke kun holde indholdet koldt, men principielt også lunt.

Parkit har med stor succes sendt sit Voyager projekt til ”crowd funding” for at sikre sig penge til en storproduktion. På mindre end fire timer var det ønskede beløb hentet hjem gennem bestillinger via iværksætter portalen Kickstarter..

Interesserede kan fortsat forudbestille et eksemplar af fritidsstolen til rabatpris. Prisen er 139 US dollars eller 956 kroner. Uheldigvis får man først Voyager leveret i marts næste år….

(Indledningsfoto til artiklen: Parkit)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone 12 får superhurtig skærm