Plex’Eat giver hygge med social afstand

Dell tror igen på store laptops

Der var engang, hvor Dell, HP, Lenovo, Apple, Asus eller Acer havde laptops i alle størrelser. Også de store med 17 tommers skærme, der måske ikke er helt så mobile, men er populære hos folk, der skriver meget – inklusive undertegnede – eller arbejder med grafik.

Trenden i de senere år er dog gået imod stadig mindre laptops. Ført an af mærker som Dell og Apple. De mente, at kunderne til deres dyre bærbare – henholdsvis XPS og MacBook – da sagtens kunne klare sig med små displays på 13, 14 eller 15 tommer. Bare kræfterne indenbords var rigelige.

Vinden ser ud til at vende nu. Rygterne har længe rumsteret, at Apple var på vej med en stor MacBook. Og Dell – verdens tredje-største pc-fabrikant har netop lanceret sin første XPS med 17 tommer i snart ti år.

Dell reklamerer samtidig med, at XPS 17 er den kraftigste XPS maskine nogensinde – og at den i øvrigt er den mindste 17 tommers laptop på verdensmarkedet.

 

Her kan man tydeligt se, hvor tynde rammerne er omkring skærmen på de nye Dell bærbare. (Foto: Dell)

Dell har med stort held sat sin laptop på slankekur og nærmest fjernet rammerne omkring skærmen Resultatet er, at XPS 17 fylder mindre end halvdelen af de 15 tommers bærbare, man kan købe i butikkerne i dag.

Dell har ry for at bygge markedets bedste 13-tommers laptop – XPS 13 – som især amerikanerne betragter som reference for, hvor god en lille luksus bærbar kan blive.

Den nye XPS 17 ser ud til at have potentialet til at få samme status hos store laptops. Om det så også holder i praksis, må vi se på vej en test.

Når vi taler bærbare i prisklassen over 17.000 kroner – kan man forvente rigtig meget i kvalitet og ydeevne. På papiret ser Dell XPS 17 da også ud til at være en ren racerbil.

Dells nye XPS laptops kan sagtens trække en ekstra skærm. Ofte en vigtig detalje, når man arbejder med avanceret grafik, tv,, spil eller software-udvikling. (Foto: Dell)

Processoren er således Intels seneste nye Core i9 af tiende generation, der kan brede sig ud på 64 GB RAM og 2 TB lager. Indendørs har Dell anbragt nye cirkulerende luftkanaler med to dobbelte blæsere og et særligt damp-kammer, der sørger for at holde hovedet koldt – undskyld chippene afsvalede.

 

Skærmen på 17 tommer fås i enten Full HD eller 4K. Billederne sendes op fra separate grafikkort med enten Nvidias GeForce GTX 2060 chips.

Det er stærkt nok til at give helt rykfri video-afspilninger, til professionelt Photoshop arbejde og til at håndtere selv de mest krævende computerspil.

Dell har droppet ældre USB-stik på XPS 17. Laptoppen kommer i stedet med fire lynhurtige USB-C Thunderbolt 3 porte. Desuden er der en SD-kort læser, Wi-Fi 6 og et batteri, som skal kunne køre 19 timer på en opladning. Imponerende for sådan et kraftværk.

Dell XPS 17 kommer til landet fra den 11. juni. Den danske pris vil ikke være klar før da, men jeg kan da fortælle, at amerikanerne kan købe den fra 1.495 dollars i USA, Da lillebror XPS 15 koster fra 16.990 kroner, bliver 17’eren nok noget dyrere.

Dell XPS 15 er ankommet til Danmark, og den er på alle områder en lidt mindre udgave af Dells nye bærbare flagskib. Det vil sige samme processor, samme kabinet i aluminium og kulfiber, samme 3D audio og samme kvalitet skærm. Blot to tommer mindre.

Slankekuren har også været forbi XPS 15, som Dell nu kan prale af er markedets slankeste og mindste 15,6 tommers laptop. Displayet er i bredt 16:10 format, mens grafik-chippen er den knap så stærke GTX 1650 Ti Max-Q fra Nvidia. Batteri-levetiden er her øget til hele 25 timer….

(Indledningsfoto til artiklen: Dell)

Dell XPS-15 og XPS-17 er de mindste og slankeste bærbare på 15,6 og 17 tommer på markedet. (Foto: Dell)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plex’Eat giver hygge med social afstand