Nu går der Lite i Samsung telefoner

Alt godt kommer fra oven

Søde toner i badeværelset er der ikke noget nyt i. Mange hører musik, tjekker radioavisen eller lytter til en inspirerende podcast, når de står under bruseren, foran spejlet eller sidder i badekarret. Et stort antal trådløse og vandtætte højttalere gør det muligt.

Mere avancerede sjæle har måske udskiftet de gamle og ”dumme” spejle med nymodens og intelligente. De indeholder en touch skærm, der kan bruges til at se tv-shows, læse e-mails, bestille flybilletter og meget andet. Takket være digitale assistenter og tingenes internet (IoT).

Den amerikanske gigant i badeværelses-udstyr – Kohler – kommer nu med nok en smart idé. Moxie AI er et nyt bruserhoved, der har trådløs højttaler, mikrofon, Bluetooth og Wi-Fi indbygget.

Det betyder ikke kun, at man kan høre musik i brusekabinen. Man kan i princippet også føre håndfrie telefon-samtaler, mens man sæber sig ind – og modparten tror, at man står under et tropisk vandfald i Sydamerika.

Højttaler-enheden kan nemt klikkes af og på bruseren via magneter. På den måde kan man f.eks. lade Moxie AI op, mens bruseren ikke er i brug. (Foto: Kohler)

Moxie AI lystrer tilmed brugerens stemme-kommandoer. Med Amazons Alexa assistent og husets trådløse netværk vil man så f.eks. kunne tænde for kaffemaskinen eller tjekke, hvem der står ved hoveddøren og ringer på, mens man selv tager sit morgenbad.

Kohlers nye bruser-hoved er vandtæt og batteri-drevet. Det kan nemt monteres på eksisterende vandrør via indbyggede magnet-beslag. Lydniveauet er tilpasset baderum, så musikken overdøver bruser-støjen, og stemmer står klart og tydeligt trods lyd-reflekterende fliser.

Betjeningen foregår som nævnt med stemme-kommandoer, eller man kan bruge store knapper på oversiden af bruserhovedet. Batteriet kører i seks-syv timer på en opladning, der kan foregå med USB-kabel eller trådløst.

Den bade-rigtige Kohler nyhed har verdenspremiere på CES Show 2020 udstillingen i Las Vegas i næste uge. I butikkerne lande Moxie AI bruser-hovedet til næste efterår. Da vil priserne ligge mellem 99 og 229 US dollars. Det svarer til 670 og 1.570 danske kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Kohler)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu går der Lite i Samsung telefoner