SuperHub er super-praktisk

Office hedder Microsoft 365 fra næste uge

Mens den næste Windows med efternavnet X ser ud til at lade vente på sig, ruller Microsoft om en uge en hel bunke nye udgaver af Office pakken ud. Det sker mere præcist den 21. april.

Først og fremmest skal vi vænne os til nye betegnelser. Office 365 hedder fremover blot Microsoft 365 og vil blive delt op i et professionelt abonnement til arbejdet og et privat til derhjemme. De hedder fremover ”Microsoft for Work” og ”Microsoft for Life.” Sidstnævnte vil så igen kunne købes i to udgaver – ”Personal” og ”Family.”

Der er lidt forskel på indholdet af apps, men for begge gælder, at de nu får Microsoft Teams som en integreret del. Teams er Microsofts video-konference for grupper, som er blevet voldsom aktuel her i COVID-19 tiden, hvor folk ikke må se hinanden fysisk.

(Foto: Microsoft)

De grundlæggende kontor-programmer i Microsoft 365 vil være letgenkendelige. Word, Excel, OneNote og PowerPoint har fået en oppudsning og skal være lidt lettere at betjene, og Excel har fået et nyt Money modul, der kan bruges til at styre hjemme-regnskabet.

Ny er også en forbedret version af Microsoft Editor. Den hjælper brugeren med at skrive bedre i Word og Outlook mails. Nu er der kommet mere kunstig intelligens i, og Editor har fået et ”plagiat” filter, så ens breve ikke ligner andres alt for meget.

I de fleste nye Office versioner vil Outlook mail-programmet være integreret, men det er nok noget, man lige skal tjekke, før man køber nyt.

Alle apps arbejder nu sammen med Microsofts OneDrive cloud tjeneste, hvor abonnenter vil få 1terabyte (TB) plads at boltre sig på. I USA omfatter den nye Microsoft 365 også 60 minutters Skype opkald til mobiler og fastnet telefoner om måneden.

Ifølge Microsoft abonnerer over 38 millioner mennesker i dag på Office 365, der arbejder bedst online. Men hvem er ikke også det, når man sidder med sin laptop, smartphone eller tablet….

(Indledningsfoto til artiklen:  Microsoft)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SuperHub er super-praktisk