OnePlus 8 kommer i april

Bedre it-uddannelse i de små klasser

I samarbejde med organisationen Danske Skoleelever har landets største teleselskab – TDC – udviklet en ny undervisnings-pakke, der skal hjælpe elever i de mindre skoleklasser med at få et naturligt og godt forhold til en digital fremtid.

Materialet er udviklet i tæt samarbejde med 15 flagskibs-klasser fra hele landet. Her har eleverne selv været med til at udstikke retningslinjer for god digital adfærd.

”Skoleelever i dag bliver yngre og yngre, når de første gang får en smartphone i hånden og dermed bliver del af en digital verden med både nye muligheder og udfordringer. Derfor vil vi sikre, at elever også klædes ordentligt på tidligere end før,” siger Thea Enevoldsen. Hun er formand for Danske Skoleelever.

(Foto: TDC)

Samarbejdet mellem TDC og skoleeleverne – det hedder WiFive – blev første gang lanceret i 2017 og er målrettet elever i fjerde til sjette klasse. Siden da har WiFive været anvendt på omtrent en tredjedel af Danmarks landets skoler.

Flere og flere skoler har dog bedt om at få materiale, der henvender sig til mindre børn. Helt fra første klasse og frem. Det sker nu, samtidig med at TDC udvider antallet af lærer-kurser.

Det nye materiale er nemt at gå til og består af de fire moduler  – Den gode stil, Teknologiforståelse, Den gode tone samt Sikkerhed Online. Modulerne kan sættes sammen efter behov og tilpasses den enkelte klasse.

WiFive kurserne fungerer nu også til folkeskolens mindste klasser. Tidligere var materialet kun skræddersyet til elever i fjerde til sjette årgang. (Foto: TDC)

”I TDC vil vi gerne tage et medansvar for at drive digitaliseringen af vores samfund frem på en bæredygtig måde. Det indebærer, at alle – også vores børn – skal føle sig isom medlem af det digitale Danmark. De skal få positive og konstruktive oplevelser på digitale og sociale medieplatforme”, forklarer Head of Sustainability hos TDC, Emilie Wedell-Wedellsborg.

WiFive er et digitalt lærings-materiale udviklet af TDC, Danske Skoleelever og skoleelever fra hele landet. Materialet ligger frit tilgængeligt på WiFi.dk.

Med WiFive er det eleverne selv, der er med til at udstikke retningslinjerne for en god digital kultur i klassen og forhåbentligt også i deres liv uden for skolen….

(Indledningsfoto til artiklen: TDC)

(Foto: TDC)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus 8 kommer i april