Når fortid bliver til fremtid

Disse sneakers vækker opsigt

Der findes mennesker, som bare ikke kan lade være med at vække opsigt. Hvis det ikke er med det kluns, de går i – så er det med frisuren eller deres makeup. Nu får de så et ekstra udstillings-vindue – nemlig de sneakers, de har på fødderne.

E-Sneakers fra Evolux er den seneste udgave af sko, vi har set, der har integrerede skærme. Ideen er ikke ny, men den nye variant ser ud til at have et meget bedre display end sine forgængere.

Hos Evolux sidder den fleksible LED skærm på hælen. Her kan den sende et tydeligt signal eller en meddelelse til de bagved kommende. Om det nu er en fornærmelse, et diskret hej, en kærligheds-erklæring, en meddelelse om hvad man lytter på i øretelefonerne – eller for den sags skyld et reklame-budskab.

LED displayet på E-sneakers er fleksibelt og går hele veje rundt om hælen. (Foto: Evolux)

E-Sneakers styres fra en app på mobiltelefonen, hvor man indtaster skærm-teksten, henter en grafik, et foto eller en tegning, som man vil vise bag på skoen. Budskabet kan skiftes på et sekund, hvis man har flere skærm-billeder liggende klar på sin smartphone.

De skægge sneakers har selvfølgelig et batteri gemt i sålen, så der kan holdes lys i displayet. En opladning giver otte timers spilletid. Skoene selv er fremstillet af moderne letvægts-materialer, der kan ånde. Både display og sko er vandtætte, og indvendigt er nyheden beklædt med en særlig hinde, som modvirker fodlugt.

Evolux forsøger i øjeblikket at hente finansiering af en storproduktion via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter. Her kan interesserede forudbestille et sæt af E-Sneakers til en favørpris af 99 US dollars eller ca. 670 kroner….

(Artiklens indledningsfoto: Evolux)

(Foto: Evolux)

(Foto: Evolux)

(Foto: Evolux)

(Foto: Evolux)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når fortid bliver til fremtid