Danmark ved at nå sit online mål

Hvide lækkerier fra Leica

Selvom vi endnu ikke har fået rigtig hvid vinter i Danmark, kan vi da godt lege, at sneen var der – og klæde os på til formålet. Både med hensyn til tøj og gadgets.

Den berømte tyske fotofabrikant Leica har det helt rigtige til formålet – det nye Leica Q Snow kamera. Det er hvidt som sne og udviklet i anledning af Vinter OL i sydkoreanske Pyeongchang.

Ideen har Leica fået fra den schweiziske snowboarder Iouri Podladtchikov, der sikrer sig nok en guldmedalje for det flotte kamera. En har han i forvejen for sine præstationer på sne-brædtet.

Rent teknisk er der ikke noget nyt i vintersolen – ud over en tilbehørssko i aluminium. Q Snow bygger på velkendt Leica digital teknologi, men er klædt helt i hvidt. Også den medfølgende bæretaske er i blødt hvidt læder.

Leica Q Snow kommer som standard med et Summilux 28 mm objektiv på f/1.7, der ikke kun er god til at tage fotos i blændende hvide omgivelser, men også under dårlige lysforhold i mørke vintergader.

Billedsøgeren har en skærm på 3,68 megapixel, og det snehvide Leica kan tage video i Full HD kvalitet med enten 30 eller 60 billeder i sekundet. Kameraet har desuden et Wi-Fi modul, der gør det muligt at overføre fotos trådløst til f.eks. en pc eller at fjernstyre apparatet via en smartphone eller en tablet.

Desværre kan det hvide Leica være lige så svært at få fat i som en guldmedalje ved Vinter OL. Det er nemlig fremstillet i kun 300 eksemplarer, der hver koster 5.395 USD. Det svarer til ca. 33.000 kroner….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Danmark ved at nå sit online mål