Verdens mindste start-batteri er også power bank til mobilen

Game-lidenskab i lommeformat

Når folk taler bærbare computerspil i dag, tænker de fleste på smartphones. De er i dag så stærke, at de sagtens kan følge med specialiserede spillekonsoller.

PocketSprite er til dem, som vil reservere deres mobiltelefoner til andre ting end spil. Eller måske snarere til de mennesker, der udlever deres spille-lidenskab meget diskret personligt. PocketSprite må være markedets mindste spilkonsol.

Nyheden er bette nok til, at den kan placeres i alle lommer, eller man kan snildt have sin spilmaskine med som nøglering. OK, skærmen er lille, men den fungerer og viser levende og hurtig grafik.

PocketSprite med det fulde navn Portable Retro Gaming Device kommer med en snes klassiske computerspil ombord, som folk kender fra fortidens Nintendo Gameboy, Gameboy Color, Sega, Gamegear og Master System.

Den lille skærm er af OLED typen og kan vise 60 billeder i sekundet. De ledsages af lyden fra en lille højttaler, hvis man da ikke bruger et sæt trådløse øretelefoner for at have lyden for sig selv og ikke genere sædenaboerne.

Betjeningen er nem, hvis man ikke har for store pølsefingre – og man kan nemt lægge nye spil ind i sin PocketSprite ved at hente dem over via trådløst Wi-Fi. Batteriet holder til 10-12 timers spilleri, inden det skal oplades via et USB-kabel.

Hvis man er lidt fiks på fingrene, kan man købe PocketSprite som byggesæt. Det koster kun 45 USD eller ca. 275 kroner. En komplet færdig udgave koster det samme, medmindre man går efter en Deluxe version med cover i aluminium og quartz glas over displayet. Den koster så 199 USD eller 1.200 kroner….

PocketSprite kan købes både færdig og spilleklar eller som byggesæt, hvis man er lidt fiks på fingrene.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens mindste start-batteri er også power bank til mobilen