Kig direkte i tingenes internet

Online køb i udlandet kan blive en meget dyr jule oplevelse

Det er nemt at blive fristet af et godt tilbud på internet, og dem er der rigtigt mange af her op til jul. Ikke mindst fra udenlandske web-butikker.

Over 63 pct. af danskerne – altså næsten to af tre – vil købe mindst én julegave online i år. Og hver femte vil købe gaven i en webshop, der ligger uden for Danmarks grænser.

Men pas på. Hvad der ser ud til at være et fantastisk godt tilbud, kan hurtigt blive til en grim jule-oplevelse. Mange glemmer nemlig at regne ekstra moms, afgifter, told og klarering-gebyr ind, når de køber online i udlandet, advarer skatte-eksperterne fra PwC.

”Man kan meget nemt komme til at betale væsentligt mere end den pris, der er angivet i den udenlandske webbutik. Det sker især, når man køber fra online shops som ligger udenfor EU,” forklarer Joan Faurskov Cordtz. Hun er direktør og ekspert i indirekte skatter hos PwC.

Når varen er købt uden for EU, pålægges automatisk 25 pct moms, hvis værdien er over 80 kroner – og det er de fleste ting jo, man shopper online. Dertil kommer typisk et gebyr på mellem 100 og 250 kroner, når postvæsen eller fragtfirma skal ordne det formelle ved toldvæsnet. Derudover kommer så selve forsendelses-omkostningerne.

”Selvom man får tilbudt gratis fragt fra web-butikken, skal der betales et klarerings-gebyr, når varen sendes fra et ikke-EU land. Det er ikke altid, at den udenlandske webshop husker at gøre opmærksom på den vigtige detalje. Den vil hellere reklamere for sin gratis fragt,” advarer Joan Faurskov Cordtz.

Inden man trykker “Buy” knappen i den udenlandske webshop. er det en god idé at udregne den endelige pris efter skat, moms, forsendelse osv. Det er ikke altid, det så kan betale sig at købe varen.

Er man så heldig, at ens gamle tante eller onkel sender en en julegave fra et land uden for EU – altså en gave fra privatperson til privatperson – slipper man ikke for at betale moms og told. Her skal forsendelsen dog have en værdi på over 360 kroner, før afgifterne opkræves.

”Mange er slet ikke opmærksomme på, at visse varer også inden for EU’s grænser pålægges danske afgifter ved import til Danmark. Disse afgkifter er man forpligtet til selv at beregne og betale til SKAT. Gør man ikke det, kan SKAT kunne udstede bøder,” tilføjer PwC’s skatte-ekspert.

Med andre ord kan det blive meget dyrt at købe ind på nettet fra udlandet, hvis man ikke passer på. Både, når det gælder julegaver og på andre tider af året.

Det måske værste er, at det kan være meget svært at vurdere og udregne, hvad den lækre vare i sidste ende kommer til at koste – når alle afgifter, tillæg osv. er lagt på….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kig direkte i tingenes internet