Verdens dyreste iPhone X?

Apple Park har åbnet et Visitors Centre

Hvis nogle af mine læsere har planer om at rejse til Californien i den kommende tid, kan det måske være en god idé at kigge forbi Silicon Valley lige syd for San Francisco.

Lige før weekenden åbnede Apple nemlig sit vildt imponerende nye globale hovedsæde for gæster og besøgende. 12.000 af Apples egne medarbejdere er allerede flyttet ind i de senere uger og måneder.

Apple har brugt milliarder af kroner og fire-fem år, inden firmaets nye cirkelrunde og nærmest rumskibs-agtige Apple Park.

Belært af erfaringerne fra sit gamle hovedsæde i Silicon Valley byen Cupertino har Apple bygget et stort område, hvor besøgende, gæster og turister har frit adgang.

I centret er der bl.a. restaurant, café, demo-rum og en stor butik, hvor Apple-fans fra hele verden kan købe Apple elektronik, souvenirs og alskens merchandise med det berømte æble-logo på.

Ligesom resten af Apple Park er det nye besøgs-center meget karakteristisk designet med bl.a. et fritbærende tag af kulfiber og træ, sten-vægge og terrazzo gulve.

I centret kan de besøgende bl.a. opleve, hvordan verdens største bygning drevet af naturlig energi fungerer. Gæster kan sågar løfte taget af hele bygningen for at se, hvordan Apples medarbejdere er placeret i en bygning, hvor al strøm genereres af solenergi. Naturligvis foregår det kun virtuelt, fordi Apple har opstillet Augmented Reality skærme og 3-D udstyr i sit Visitor Centre.

Det nye gæste-område er en integreret del af Apples nye globale hovedsæde, der bl.a. har en park med søer og en lille skov i midten af sit runde byggeri. Her ligger også Steve Jobs Theatre, der er Apples konference- og koncert-hus.

Man kan i øvrigt rejse til San Francisco og andre amerikanske byer fra København for under 950 kroner for flyveturen. Det islandske lavpris-flyselskab WOW air sælger i øjeblikket meget billige flybilletter som led i sin ”Purple Friday” kampagne….

Alle besøgende kan tage sig en virtuel rundtur via Augmented Reality i Apples nye globale hovedsæde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens dyreste iPhone X?