3 indfører ”click and collect”

Verdens dyreste iPhone X?

Hvis det er korrekt, når Marilyn Monroe synger ”Diamonds are a girl’s best friend”, må denne nye smartphone være den helt rigtige julegave til kvinden, der har alt.

Den russiske ”mobil-forædler” Caviar har adskillige gange vakt opsigt, når firmaet f.eks. lancerede smartphones i ægte guld, med Trumps eller Putins ansigt indgraveret på bagsiden – eller en iPhone X iklædt ægte rav, 18 karat guld eller minkpels.

Caviar overgår nu sig selv med en Imperial Crown iPhone X, der er udstyret med 13 store rubiner og 344 diamanter af forskellig størrelse.

Den slags er selvfølgelig ikke helt billig, men hvem taler om penge, når det gælder om at forkæle kvinden sin. Well – en god aftale med sin bankrådgiver er dog nok nødvendig. Den specielle iPhone X fra Caviar koster nemlig 2,4 millioner rubler eller ca. 286.000 kroner.

Design og idé er lagt op til myten om en berømt person fra den russiske historie. Nemlig den krone, som zarina Katarina den Store, der levede i 1700-tallet. I de 34 år, Katarina regerede, betragtes ofte som højdepunktet for det russiske imperium.

Caviar mener, at deres nye ”Imperial Crown” modificerede iPhone X er verdens dyreste. Det skal såmænd nok passe….

Den kostbare iPhone X bærer selvfølgelig den russiske monarks symbol guld.

Verdens dyreste iPhone er bygget som hyldest til zarina Katarina den Store, der levede fra 1729 til 1796.

344 små diamanter og 13 rubiner pynter verdens dyreste iPhone X.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

3 indfører ”click and collect”