Apple ser rent rødt

Bedre fås et kontor på hjul næppe

Nu har vi i årtier hørt og læst om det ”mobile kontor”, der bliver genopfundet gang på gang.

Først som bærbare computere – så som virtuelle kontorer, hvor man ikke har et eget skrivebord længere – derpå som smartphones, der er lige så stærke som laptops – og nu med Virtual Reality eller Augmented Reality som vores fremtidige arbejdsmiljø.

Men leve helt op til det rigtige begreb mobilt kontor gør ingen af de tekniske nyskabelser dog.

Brabus Business Lounge må være topmålet for et mobilt kontor.

Det gør til gengæld den nye Brabus Business Lounge fra Mercedes til gengæld.

Den ombyggede V-klasse varevogn må være noget af det mest lækre og luksuriøse kontor, man kan tænke sig. Og så er det jo i høj grad mobilt på sine fire hjul og 232 diesel hestekræfter under motorhjelmen.

Brabus specialiserer sig i at tune ”ordinære” Mercedes biler. Denne nye V-klasse slår dog alt – både med hensyn til mobil komfort og avanceret betjening af kontor og dagligstue. Varevognen kan nemlig fungere som begge dele – sågar som et tyst og diskret soveværelse.

Det mobile kontor har selvfølgelig en kaffemaskine indbygget.

Den nye Brabus har grundlæggende plads til to passagerer på kontoret bagi – plus naturligvis chauffør og en ekstra person på forsædet.

Til møder kan to gæster sidde på polstrede klapsæder i kontoret, hvor de to værter er placeret i elektriske luksussæder af læder. De kan justeres på alle mulige måder og sågar lægges helt ned, så de fungerer som behagelige sovepladser.

Hjertet i Business Loungen er Brabus nye Touch Control Panel, hvorfra alt i kontoret kan styres med en fingerspids.

Alt kan styres fra et stort touch panel – også at sæderne kan lægges trinløst ned, så man kan falde i søvn, mens kroppen får massage.

Hver af VIP passagererne bagi har et panel ved sin stol. Desuden sidder der en touch skærm ved indgangen til kontoret – varevognens skydedør i siden. Endelig har chaufføren også en variant af touch displayet på forsædet.

Skærmen er naturligvis forbundet med en skjult computer, der husker sine passagerers yndlings indstilling af sæderne, den foretrukne temperatur, luftfugtighed og musikstil.

Skal der ændres noget, kan passagererne gøre det fra deres touch panel – f.eks. starte massage i sædet, øge lændestøtten, tænde varme og ventilation i sædet, gøre sideruderne mørke og uigennemsigtige, løfte eller sænke et glas mellem chauffør og kabine osv. osv.

Ved tryk på touch panelet kan en 40 tommers tv-skærm glide frem. Den er koblet sammen med et avanceret surround sound anlæg.

Men arbejdes skal der vel også:

Derfor har det rullende kontor naturligvis både elektrisk opklapbare miniborde ved hvert sæde til at placere en laptop og papirer. Der er trådløst netværk, hurtig internet forbindelse via 4G mobiltelefoni og enten trådløs eller USB-opladning af smartphones og andre gadges.

Dertil kommer en konstant forbindelse til en Brabus Cloud service på nettet, der tilbyder praktiske apps, automatisk og sikker lagring af konfidentielle data. Indbygget i bilen er også et pengeskab, som åbnes via koder indtastet på touch skærmen.

Når man kører rundt i et mobilt kontor til flere millioner, skal man også kunne komme af med sine værdisager. Brabus har indbygget dette armerede pengeskab til formålet.

Skal der skiftes til lidt underholdning, klarer Brabus’ rullende kontor naturligvis også den opgave:

Et tryk på touch panelet, og en 40 tommers tv-skærm kører lydløst op fra sit skjul. Den kan så suppleres med Apple TV, et surround system med 12 højttalere og en Sony PlayStation 4 spillekonsol. Alt er indbygget i Brabus Business Lounge.

Naturligvis skal passagererne ikke sulte eller tørste undervejs: De har adgang til både et køleskab, en lille ismaskine og en kaffebrygger. Isolerede kopholdere ved hvert sæde sørger for at holde drikkene enten varme eller kolde.

Det indvendige i standard modellen af markedets flotteste mobile kontor er udført sort og hvidt læder, alcantara, træpaneler og kulfiber. Farver og sammensætning kan selvfølgelig skræddersys efter kundens ønsker.

Det mobile kontor gemmer sig bag ruder, der kan tones mørke ved tryk på en knap.

I det ydre er der bl.a. ruder, der kan blændes elektronisk, 18 eller 19 tommers letmetal fælge, elektriske sidedøre, sports støddæmpere osv.

Brabus V-Class Business Lounge fås bl.a. i en udgave, der bygger på Mercedes V 250 D Van med forlænget akselafstand. Den koster 298.000 euro uden danske afgifter. Ikke småting.

Omvendt – hvem vil have en privatjet eller en luksus yacht, når man kan køre – eller blive kørt – i en Brabus Business Lounge….

https://www.youtube.com/watch?v=qu0Up4KggVI%20

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple ser rent rødt