Her er den første Jeep på strøm

Luksus til det nye Apple Watch

(Foto: Hermes / Apple)

Hvis du synes, at alt for mange mennesker bærer det samme ur – og at de allesammen ligner hinanden – har du nok ret, når det gælder Apple Watch.

Apple sælger næsten lige så mange smartwatches som konkurrenterne tilsammen. Det betyder jo nødvendigvis også, at Apple ure sidder på rigtig mange menneskers håndled. Ligesom de samme personer sandsynligvis også har en iPhone i lommen.

Med den seneste generation af Watches gør Apple selv noget for at differentiere sig. Det   helt nye Watch Ultra er større og mere robust end noget andet ur fra Apple.

Mange vil sikkert også mene, at Ultra er en kende for robust og maskulint til almindeligt bybrug, medmindre man gerne vil signalere, at man er en sej outdoor person i fritiden.

Hermes varianten kommer med sine egne, meget klassiske urskiver. (Foto: Hermes / Apple)

Heldigvis har Apple et alternativ, som man henter hjælp til fra Paris. Her sidder modehuset Hermès,  som gennem efterhånden adskillige år har solgt elegante armbånd – og sågar har sine egen chicce Hermès variant af Apple uret.

Det gælder også med den nye Apple Watch Series 8, hvor Hermes udgaven henviser meget tydeligt til mærkets historie med heste og ryttere. Mange mener, at det udstråler mere klasse.

Hermès uret har f.eks. en urskive, der viser både et æble og en hestesko i elegant parløb. Baggrunds-farven i “The Lucky Horse Face” kan skræddersys efter brugerens smag, og når klokken slår 10:10, lægges seletøj på hestens hoved.

Hermès har også benyttet anledningen til at præsentere sine hidtil letteste urremme:

(Foto: Hermes / Apple)

Det ene er en sporty H Diagonal urrem med 1.300 individuelle og præcist udstansede huller.

Det andet et dobbelt Gourmette armbånd, der kombinerer noir læder med metal og indeholder en del inspiration fra hestesport. Som en gimmick vikles denne urrem to gange rundt om håndleddet.

I den forbindelse bør nævnes, at Apple Watch Serie 8 urremme fra Hermès ledsages af en ny læder-æske til Apple Air Tags.

Æsken viser symboler på et hus, en cykel eller båd printet på kalveskindet for at minde om, at Air Tags kan hjælpe med at finde forsvundne nøgler.

Både Apple Watch Hermès Series 8 og Apple AirTag Hermès lander i butikkerne den 16. september….

(Foto: Hermes / Apple)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er den første Jeep på strøm