Polaroid som mini

Her er landets bedste mobilnet

(Foto: Anna Shvets / Pexels)

Uanset, om man bor i Skagen, Søborg eller Sønderborg, har man som smartphone bruger adgang til et fornuftig hurtigt mobilnet.

Det konkluderer en ny undersøgelse foretaget af Teknologisk Institut.

Den afslører også, at der fortsat er store forskelle i kvalitet på de fire danske mobilnet. Det overordnet bedste er TDCs, som bl.a. benyttes af omkring 20 teleselskaber med YouSee og Telmore sm de vel nok mest kendte.

Det er sjette år i træk at Teknologisk Institut placerer TDC NET’s mobilnet som det bedste og mest stabile i Danmark.

Undersøgelsen i år er ekstra interessant, fordi den er foretaget, efter at Corona pandemien har øget presset på den digitale infrastruktur. Mobiltelefon trafikken er f.eks. vokset med knap 40 procent.

Samtidig har TDC NET gennemført en historisk opgradering af selskabets mobilnet med etablering af 5G og opgradering af 4G i hele landet.

Teknologisk Institut konkluderer, at TDC NET på landsplan har den bedste samlede mobilnets-oplevelse på både en 4G- og en 5G-smartphone – bl.a. på grund af mobilnettets hastighed.

F.eks. tager det henholdsvis seks og syv sekunder at up- og down-loade 10 megabyte data på TDC NET’s mobilnet.

Med 5G får man data-motorvejen placeret i sin mobiltelefon. (Foto: Matheus Bertelli / Pexels)

Det er 36 procent hurtigere på download og 43 procent hurtigere på upload end øvrige mobilnet.

Uden for hovedstads-området og de store byer er resultaterne endnu tydeligere – og særligt på hastighed.

På landsplan er den samlede mobilnets-oplevelse derfor hele 31 procent bedre hos TDC NET.

Teknologisk Institut har også målt kvaliteten af 5G i Danmark, selvom det måske er lige relevant endnu.

TDC er nemlig det eneste teleselskab, der kan tilbyde et landsdækkende 5G netværk på nuværende tidspunkt.

TDC’s dækning med 5G er 98,4 procent af landet, mens konkurrenterne stort set kun er kommet ud i de større byer.

Anyway – rapporten viser, at den gennemsnitlige download hastighed i TDC’s 5G-net er på 100 Mb pr. sekund. Det er betydeligt hurtigere end 4G.

Teknologisk Institut har også lavet en definition på, hvad man kunne kalde en god mobilnets-oplevelse. Det er:

  • 30 sekunders fejlfri mobiltelefon samtale, hvor man kan høre modtageren
  • 10 MB download inden for 8 sekunder
  • 10 MB upload indenfor 15 sekunder
  • 60 sekunders YouTube video uden buffer-ventetid

Undersøgelsen er gennemført i perioden fra den  4. til 26. marts i år.

Her har Teknologisk Institut testet de fire danske mobilnets evne til at levere en god netværks-oplevelse på 500 målesteder fordelt over hele landet….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Polaroid som mini