OnePlus kaster sig over fitness

Bill Gates: 2021 bliver meget bedre

(Foto: LuxuryLaunches)

Her omkring nytåret kigger man typisk et år tilbage og håber, at det første år i det nye årti bliver bedre end det forrige. Forklaring Corona, som alle håber vil forsvinde fra denne planet så hurtigt som muligt.

Måske det sker hurtigere, end de fleste realistiske politikere tør love.

Ifølge en af verdens rigeste mænd – Microsofts grundlægger Bill Gates – kan det værste være overstået næste sommer.

På sin personlige blog skriver Gates, at ”mennesker aldrig nogensinde har gjort så hurtige fremskridt over for en sygdom på mindre end ét år som over for COVID-19.”

Vacciner tager normalt op til 10 år at udvikle. I 2020 er det lykkes for forskere at skabe flere på samme tid, som alle ser lovende og effektive ud. Det er en utrolig præstation for videnskaben.

(Foto: GatesNotes)

Bill Gates ved, hvad han taler om. Med sine mange milliarder tjent på Microsoft er manden i dag verdens største velgører og filantrop.

Indtil videre har Gates betalt 650 millioner dollars eller ca. fire milliarder kroner af sine penge til kampen mod Corona. Det er sket via hans og konens fond, der har som erklæret mål at udrydde verdens folkesygdomme. Pengekassen er åben for flere tilskud.

”Til foråret vil vi begynde at se de første positive effekter af masse vaccinationer. Til sommer vil livet være meget tættere på det normale, end de er nu” – skriver mange-milliardæren.

Gates spår også, at vaccinationerne vil få antallet af dødsfald og indlæggelser til at falde i de rige lande – som f.eks. Danmark.

Gates tror dog ikke, at Corona pandemien vil være et helt overstået kapitel før i 2022. Inden da vil vi se smitten falde markant her i 2021.

Lad os håbe, at han har ret….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OnePlus kaster sig over fitness