OnePlus kaster sig over fitness

(Foto: WeChat)

I 2020 oplevede vi store ændringer i strategierne hos den kinesiske mobil-fabrikant OnePlus, der har rigtigt mange tilhængere i Danmark.

Fra kun at have en toptelefon, som bliver opdateret to gange om året med en nye model, kastede OnePlus sig pludselig ud i mellemklasse- og budget-markedet.

Nu står OnePlus med fem forskellige mobiler, hvor den billigste koster under  1.500 kroner. Desuden har OnePlus to 5G telefoner til lav pris.

Vi har også set OnePlus lancere to trådløse øretelefoner. Igen hører den ene til økonomi-klassen, mens den anden blander sig med de bedre på markedet.

Ud over en OnePlus 9 toptelefon til februar eller marts bliver det næste store fra OnePlus et længe ventet smartwatch eller måske snarere et fitness-armbånd.

(Foto: WeChat)

Sammen med spillekonsoller a la Sony og Microsoft er kategorien ”wearables”, som digitale ure hører under, er den hurtigst voksende i underholdnings-elektronik for tiden.

Derfor kan OnePlus svært holde sig borte, når ambitionen går på at blande sig med markedets helt store som Samsung, Apple, Huawei og Xiaomi.

Rygter om et OnePlus Watch har verseret længe, men uret er blevet udsat flere gange. Måske sker det igen her i 2021, hvor OnePlus hellere vil prioritere et billigt fitness armbånd.

Det nye OnePlus Band dukker sandsynligvis op sammen med OnePlus 9 telefonen. Det skal konkurrere direkte med Fitbit, Xiaomi og Huawei.

Prisen skal ligge helt nede på 40 dollars eller mellem 250 og 300 kroner – skriver flere medier på Kinas store sociale medie WeChat.

Xiaomi og Fitbit får snart en stærk konkurrent fra OnePlus. (Foto: Xiaomi)

OnePlus vil angiveligt bruge sin fitness tracker til at teste publikums reaktion, inden man sender det dyrere og mere ambitiøse smartwatch på gaden senere i år.

OnePlus Band får uden tvivl et AMOLED touch panel, flere helbreds-relaterede sensorer og et batteri, der kan holde det kørende i flere dage på en opladning. Desuden ventes nyheden at blive vandtæt.

Fitness uret vil næppe køre med det komplette Wear OS styresystem fra Google. Det bliver spændende at se, om OnePlus udvikler et eget styresystem eller shopper hos en konkurrent som Samsung.

De kinesiske medier spekulerer i, at OnePlus kunne finde på at lancere OnePlus Band i et enkelt land eller region først. Det kunne f.eks. være Indien eller Skandinavien.

Samme taktik har OnePlus anvendt til sin anden store satsning – nemlig smarte fjernsyn. OnePlus TV sælges i øjeblikket kun i Kina og Indien….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg