Grøn telefon kan nu 5G

Hvor er det dyrest at bo?

(Foto: Karolina Grabowska / Pexels)

At Schweiz er det dyreste land at leve i, kommer næppe som den store overraskelse. Schweiz vil jo også kun have millionærer til at flytte ind. De lægger ikke de sociale myndigheder til last, og de har (formentlig) råd til at bo i den smukke alpe-republik.

Men var I klar over, at byen New York faktisk er 12 procent dyrere at leve i end Schweiz, når man kun kigger på huslejen?

Det gør Big Apple til det mest kostbare sted i verden at bo i ifølge den nye Cost of Living Plus Rent oversigt fra analyse-bureauet Numbeo.

I år har Numbeo lavet to separate hitlister – med eller uden husleje indregnet. Schweiz ligger øverst i begge oversigter, mens Danmark kun er med i den ene:

Målt i generelle leveomkostninger – det vil sige fødevarer, tøj, restauranter, transport, fritid og el, vand og varme – ligger Danmark som det femte-dyreste land i verden.

(Infografik: Statista.com)

Til gengæld er de danske huslejer relativt lave set på internationalt plan. Da er det 15 andre lande, hvor det er dyrere at sikre sig tag over hovedet end i Danmark.

Numbeos generelle Cost of Living Index bruger en familie med to voksne og to børn som udgangspunkt i dens vurdering.

Det separate Rent Index måler på leje-udgiften til en to- og en fire-værelses bolig både i bycentrum og i periferien af landets hovedstad.

Infografikken fra Statista lægger de to indekser sammen i ét, mens jeg herunder viser Top-10 over leveomkostningerne generelt. Tallet angiver den relative pris i forhold til New York, der har indeks 100:

  1. Schweiz – 122,40
  2. Norge – 101,43
  3. Island – 100,48
  4. Japan – 83,35
  5. Danmark – 83,00
  6. Bahamas – 82,51
  7. Luxembourg – 81,89
  8. Israel – 81,15
  9. Singapore – 81,10
  10. Sydkorea – 78,18

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøn telefon kan nu 5G