De har tjent tykt på Corona

Nokia ind i laptops og tv

Nokia Booklet 3G anno 2009 8Foto: Nokia)

 

Året 2020 har været svært og udfordrende for de fleste brancher. For den sags skyld og elektronik-industrien, selv om den har levet højt på, at folk skulle have indrettet hjemme-kontorer med ny elektronik som følge af Corona krisen.

Mobilbranchen havde problemer i årets første seks måneder, fordi Corona lukkede fabrikker og forsinkede produktionen af nye apparater.

Det så vi tydeligst hos Apple, hvis iPhone 12 kom en måned senere end normalt. Tilsvarende hos Nokia, der på grund af Corona kun når at få udsendt en enkelt 5G telefon på markedet i 2020. Ikke en hel stribe som først planlagt.

Vigtigst er nok forsinkelsen af den længe ventede topmodel Nokia 9.3 PureView. Den har nu været så længe undervejs, at Nokia må designe den om for at undgå, at telefonen er forældet, når den endelig dukker op.

Derfor kan det sagtens ende med, at telefonen omdøbes til Nokia 10, inden den når ud i butikkerne,

Inden Nokias meget forsinkede 0.3 PureViews topmodel når at komme på markedet, kan den have skiftet navn til Nokia 10 og har fået lt nye Snapdragon 875 processor ombord. (Foto: WeChat)

Nokia 9.3 PureView skulle egentlig rumme Snapdragon 865 processoren, der var markedets top-motor i år. I mellemtiden – eller rettere til December – har chipfabrikanten Qualcomm efterfølgeren ”875” klar, så nu har Nokia travlt med at bygge sin telefon om til den. Lancering formentlig tii foråret.

Til den tid kan Nokia meget vel have to ekstra overraskelser i ærmet. Ligesom OnePlus eller Huawei vil Nokia nemlig ikke nøjedes med at være kendt for at sælge smartphones.

Derfor er Nokia på vej med både laptop computere og Smart TV apparater. Begge skal ifølge de kinesiske sociale medier være på vej til Europa – og dermed sandsynligvis også Danmark.

Nokia skal således have fået type-godkendt et par laptops hos de indiske myndigheder. Det er samme procedure, som vi så for nogle måneder siden med Nokias trådløse hoved- og øretelefoner. De kan i dag købes i danske butikker.

Sker det, vil det være anden gang, at Nokia kaster sig ud i laptops. Første gang var i 2009, hvor finnerne uden det store held lancerede sine Booklet 3G modeller.

Nokia skal være på vej til Europa med hele syv Smart TV modeller i forskellige størrelser. Alle har lyd købt ind hos Hi-Fi fabrikanten Onkyo. (Foto: Nokia India)

Det var en lille bærbar pc med 10,1 tommers skærm og en ret svag Intel Atom processor. Til gengæld rummede Nokia Booklet både GPS og 3G telefoni, hvilket var meget avanceret for 11 år siden.

Tekniske specifikationer er der stort set ingen af på de nye Nokia laptops. De bliver helt sikkert produceret i Kina, hvor man kan købe bærbare pc’er til Windows eller Chrome med fornuftige kræfter og en lav pris.

Nokia indledte sit tv-eventyr på det indiske marked for et år siden. Det er åbenbart gået så godt, at der nu skal introduceres hele syv modeller i Europa.

Alle er Android tv på basis af ARM CA55 processorer med fire kerner. De har lydsystemer fra det kendte Hi-Fi mærke Onkyo, og de byder på et væld af tilslutninger – både trådløse og via kabler.

Skærmene er alle af OLED typen og fås i størrelserne 32, 43, 50, 55, 58, 65 og 75 tommer. De fem største har 4K UHD visning med 3.840 gange 2.160 punkter og har både Dolby Vision og DTS.

Som (næsten) alle sine konkurrenter i mobiltelefoner har Nokia også præsenteret trådløse øretelefoner som disse Essentials. (Foto: Nokia)

At Nokia vil brede sig ud over et større repertoire end blot smartphones og klassiske mobiltelefoner, er en naturlig udvikling, som vi ser mange steder i elektronik verdenen i disse år.

Strategien har den fordel, at firmaets produkt-navn og logo kan ses på mange forskellige produkter og på flere placeringer i en (online) butik. Desuden kan fabrikanten sprede sin risiko, så man ikke er for afhængig af, at én bestemt produkt-gruppe skal have succes.

Huawei har f.eks. vist samme strategi med både smartwatches, øretelefoner, højttalere, laptops og tv-apparater.

OnePlus følger også ruten med øretelefoner, mobiler til både lav- og højere priser, et muligt smart-ur på vej og OnePlus tv, der sælges med stor succes i Kina.

Og allerstørst af alle – Samsung. Først for nylig er sydkoreanerne vendt tilbage til det danske marked med laptops, der skal konkurrere med de lidt dyrere modeller fra f.eks. HP, Lenovo. Apple og Huawei….

/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De har tjent tykt på Corona