Bedre lyd til spillene

Apple har otte nyheder på vej

(Foto: WeChat)

Apple er så småt begyndt at varme op til årets store produkt-event, hvor vi skal se generation 14 af iPhones plus formentlig fire andre nyheder.

Eventet foregår den 13. september, men det er et spørgsmål, om det bliver et ”live”  event fra det store Steve Jobs Theatre i Apples cirkelrunde hovedsæde i Silicon Valley, eller om det bliver optagelser fra et tv-studie som i de seneste to år.

Et stigende antal Corona tilfælde i San Francisco området nord for Silicon Valley har nemlig fået Apple til at trykke på pause-knappen i forhold til at vende tilbage til normale tider.

Således har Apple bl.a. droppet planerne om, at firmaets mange tusinde medarbejdere i hovedsædet skulle komme tilbage på kontoret fra den 23. maj i tre dage om ugen. I øjeblikket møder de kun én.

Antallet af nyheder bliver dog næppe begrænset af Corona’ens tilbagekomst. Det skulle da lige være, om Apple kan levere sine nye gadges i tilstrækkeligt stort antal på grund af mangel på vigtige elektroniske chips.

Apple iPhone 14 vil ligne sin forgænger rigtig meget. Ændringerne sker indendørs med ny processor og mere og hurtigere RAM. (Foto: Jon Prosser

I år vil vi få fire nye iPhone modeller – iPhone 14, iPhone 14 Max, iPhone 14 Pro og iPhone 14 Pro Max – skriver den sædvanligvis velinformerede Apple nyhedstjeneste ”iDropNews.”

De to førstnævnte vil genbruge Apples velkendte A15 Bionic processor, mens Pro modellerne kører frem med den helt nye A16 variant.

Mest bemærkelsesværdigt er, at Apple efter al sandsynlighed droppe en iPhone 14 mini model i år.

Den lille iPhone har solgt elendigt. Folk har hellere ville købe den endnu mindre og billigere iPhone SE.

De nye iPhone 14 får heller ikke udskiftet deres Lightning stik med USB-C, sådan som en del danske medier skriver. Den omvæltning vil først ske i 2023, når iPhone 15 dukker op.

Apple skifter bestemt ikke stik af lyst – snarere af tvang.

Bæreæsken til de nye AirPods Pro 2 ventes at få et USB-C stik i stedet for Lightning. (Foto: GizChina)

EU er nemlig på vej med et krav om, at alle smartphones og andre små elektroniske apparater skal kunne bruge samme opladerblokke. De skal være forsynet med USB-C stik, som vi kender dem fra Android telefoner.

Apple har protesteret mod kravet, fordi hele Mac-, iPhone- og iPad-verdenen har kredset om USB-rivalen Lightning. På den måde har Apple kunnet forhindre alle konkurrenter i at bygge f.eks. iPhone-kompatible telefoner.

Apple tør naturligvis ikke udelukke sig fra det store købermarked i EU og har da også kastet håndklædet delvist i ringen:

Flere iPads og Mac’er kommer allerede med USB-C stik. Det næste bliver alt tilbehør som Watches og AirPods øretelefoner. Det sidste bliver iPhones.

Det er derfor meget sandsynligt, at de tre nye digitalure, som Apple vil præsentere den 13. september, har USB-stik på.

Det samme gælder de længe ventede AirPods Pro 2 øretelefoner, som også får premiere ved samme lejlighed.

YouTuberen Unbox Therapy har fået fat i et dummy eksemplar af iPhone 14 Pro Max fra Kina. Telefonen virker ikke, men man kan tydeligt studere dens udseende.

Apple leverer alligevel ikke opladere med som standard, så fremover vil man også kunne bruge en ladeblok fra fremmede telefoner.De tre nye Apple ure er Watch 8 standard modellen, den skrabede og billigere Watch Se sant en ny Watch 8 Extreme til sport og outdoor folket.

Endelig lidt om Apples næste generation af trådløse øretelefoner i topklassen. Holder rygterne fra Kina vand, hvor AirPods Pro 2 bygges, vil nyheden komme i et helt andet design.

AirPods Pro skal ikke længere have en lang ”stamme” hængende ud af øret. Netop det design element, der ellers har kendetegnet Apples øretelefoner. Og som mange rivaler har kopieret, fordi de kunne se, at Apple solgte vildt mange AirPods.

Pro 2’erne ventes også at komme med “lossless” lydgengivelse og indeholde en ny generation aktiv støjreduktion (ANC), mens den medfølgende bæreæske får USB-C stik….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedre lyd til spillene