Endelig en folde-telefon, der er til at betale

Samsung lever godt og fedt på at være det eneste af de store mobil-mærker, som har markedsført folde-telefoner i større målestok. Som situationen er lige nu, er Samsung mere dominerende i klap-telefoner, end Apple er med iPhones blandt danskerne. Og det vil sige meget. Nogle få andre har forsøgt sig med folde-mobiler: Motorola har været på det danske marked længst med sin frække Razr, mens OnePlus Open nåede at være den mest solgte af de store folde-modeller i en periode i sidste efterår. Google har aldrig lanceret sin Fold herhjemme og gør det nok heller ikke i den nærmeste fremtid. Og Apple – sandsynligheden for en klapbar iPad er nok større end for en iPhone Fold. Endelig er der selvfølgelig…

LinkedIn er hoppet i spil

Det Microsoft-ejede sociale medie LinkedIn er mest kendt for sine stillings-annoncer og karriere-rådgivning, men sjov og ballade vil de færreste nok beskylde LinkedIn for. Sådan var det indtil nu, men ikke længere. LinkedIn har nemlig lanceret sine første egne spil. Det er tre Wordle-lignende puslespil, som man kan finde i LinkedIn app’en. Spillene har ligger der længe, men det var først i går, at LinkedIn officielt præsenterede dem. Måske fordi det sociale medie ikke rigtigt vil være stå ved dem. Det ville dog være helt forkert. Wordle er nemlig blevet en global online-bølge, efter at ”New York Times” købte spillet i 2022. Siden har mange (seriøse) publikationer prøvet at kopiere succes’en med deres egne udgaver af ord- og puslespil. Måske…

Syv gode grunde til at bruge Google Gemini AI

Kunstig intelligens (AI) har fået enorm meget omtale i de senere måneder. På godt og ondt. De fleste artikler og tv-indlæg har drejet sig om, hvad AI kan gøre, når professionelle it-folk arbejder med værktøjerne. I fotos, tekster, manipulationer og fake news. Langt færre – og det gælder også fabrikanterne af AI – har brugt meget tid på at fortælle, hvordan den fagre nye verden kan hjælpe os med i det daglige. Heldigvis gør Google tingene lidt anderledes. Her forklarer man nu meget praktisk og let-tilgængeligt, hvad selskabets Gemini chatbot kan udrette i andre populære Google apps. Med sin nye opgradering kan Gemini bl.a. hjælpe med at planlægge, opsummere og holde styr på mails og andet indhold i Gmail, Google…

Disse mobiler købte vi i april

Det kan godt være, at salget af iPhones går dårligt på det kæmpestore kinesiske marked, hvor Apple er overhalet af telefoner fra de lokale mærker Huawei og Honor. Her i første kvartal af 2024 har Apple også mistet sin globale førsteplads. Nu er Samsung igen verdens bedst sælgende mobil-mærke. Det danske marked ser dog ikke ud til at være synderligt påvirket af op- og nedturene ude i verden. I hvert fald var Apple igen igen de klart bedst sælgende telefon-mærke herhjemme. Sikkert med en markedsandel på langt over 50 procent. På de to salgslister, som jeg hver måned bringer over de mest købte mobil-modeller hos de to store teleselskaber 3 og Telia, indtager iPhone henholdsvis seks og fem pladser i…

Beats vender tilbage over ørerne

I USA er der gået mode i at bruge klassiske hovedtelefoner med ledning i stedet for små trådløse øretelefoner. De store hørebøffer – “over ear” på engelsk – skal have bedre lydkvalitet, og så er de som regel billigere at købe end de små lyd-dimser til inde i øret. I perfekt timing til denne trend har Apple lanceret sine nye Beats Solo 4 hovedtelefoner. Omsider vil mange sige, for det er otte år siden, Beats fornyede dem. Apple har samtidig lanceret de små trådløse Solo Buds, der med 80 dollars er usædvanligt billige for et produkt fra Apple. Dermed skal Apple nok snildt forsvare sin position som det klart største hoved- og øre-telefon mærke på det amerikanske – og formentlig…

Kinesisk Temu app buldrer frem

Den danske online-handel har fået et nyt stort navn, som de færreste kendte for et halvt eller et helt år siden. Det er kinesiske Temu, som er strøget direkte ind på en tredjeplads blandt danskernes mest populære webshops i første kvartal af 2024. Med sin markedsandel på 2,4 procent overgås Temu kun af danske Matas med 2,6 og den suveræne nummer ét – tyske Zalando – med 5,5 procent. Det viser den netop udsendte status fra Dansk Industri (DI). Den præsenteres i den såkaldte ”danskernes e-commerce tracker. Rapporten konstaterer samtidig, at Temu har fået fuld valuta for sin investering i massiv markedsføring.  Et hop direkte ind i en tredjeplads på hitlisten ser man kun sjældent. Som mange andre kinesiske internet-platforme…

Call Me har købt Alka Mobil

Da fagforeningernes Alka Forsikring åbnede sit eget mobilselskab for tre år siden, skabte det en del røre i andedammen. Ikke kun fordi Alka Mobil rullede ud med meget lave abonnements-priser om måneden. Men også fordi Alka Mobil markedsførte sig med charmerende tv-reklamer. Jeg skal ikke kunne sige, om Alka Mobil nogensinde tjente penge eller fik de 200.000 abonnenter, som var målet i 2021. Men Alka Mobil havde sin helt egen målgruppe. Nemlig de 2,6 millioner, der var medlem af de fagforeninger og Pluskort, som Alka Forsikring havde en aftale med. De ville så kunne få mobiltelefoni til priser helt nede fra mellem 39 og 99 kroner om måneden. fagbevægelsen og derfor kunne få adgang til mobiltelefoner for kun 50 kroner…

“Dumme” telefoner er stadig populære

De fleste danskere trækker på smilebåndet, når de ser en landsmand m/k med en ”feature telefon” i hånden. Det er dem, der ligner mobiler fra for 20 år siden og absolut ikke har en stor smartphone skærm. Danskerne med det smørrede grin skal dog hurtigt få tørret smilet af. Der bliver nemlig fortsat solgt millioner af de små ”dumme” telefoner på verdensbasis. Også i Danmark går der mange tusinde eksemplarer over disken om året. Tilmed er de simple mobiler ved at blive trendy hos mange unge mennesker. De vil ikke længere være afhængige af sociale medier, videoer og det meste af døgnet med den store farveskærm foran øjnene. De går hellere ”back-to-basics”, hvor mobilen kunne bruges til at tale i,…

Millioner ekstra bruger nu Galaxy AI

Sammen med Google og Microsoft er Samsung nok den it-gigant, der gør mest for at udbrede fænomenet kunstig intelligens (AI) til den brede befolkning. Samsung har naturligvis indbygget AI i sine nyeste tv-apparater og laptops, men det er i Galaxy mobiltelefonerne, at den sydkoreanske gigants mest åbenlyse promovering af kunstig intelligens foregår. Tilbage i februar præsenterede Samsung sine spændende og fascinerende Galaxy AI features på sine nye flagskibs-mobiler S24. Samtidig lovede Samsung, at mange af disse funktioner også ville blive tilgængelige på andre Galaxy telefoner via en opgradering til selskabets One UI 6.1 brugerflade på basis af Android.   Desuden ville Samsung også invitere brugere af andre mærker Android enheder til at afprøve Galaxy AI kvaliteteterne på deres egne telefoner….

Lad din elbil op til 600 km på bare ti minutter

Udbyderne af ladestationer til elbiler har travlt med lancere stadig hurtigere påfylde-punkter. Samtidig kommer især de dyrere nye elbil-modeller med batterier, der kan lades op på langt kortere tid end for bare et par år siden. Ingen af dem ser imidlertid ud til at kunne følge med den rasende hurtige udvikling hos verdens største batteri-fabrikant CATL i Kina. I august sidste år skabte CATL overskrifter, da man præsenterede sit banebrydende Shenxing batteri, der kunne samle energi op til 400 kilometers elbil kørsel på bare 10 minutters opladning. Nu – ikke engang et år senere – står CATL med et endnu rappere batteri. Den nye Shenxing Plus pakning kan fyldes op til 600 kilometers kørsel på de samme 10 minutter. Dermed…

Flere ”gratis” lande at ringe fra med 3

Teleselskabet 3 har stor succes med sit ”3LikeHome” tillæg til sine mobil-abonnementer, der gør det muligt at ringe, maile og surfe fra mobilen i udlandet til samme pris, som var det på hjemmebane i Danmark. Med den rette timing før sommerferien udvider 3 nu repertoiret på ”3LikeHome” til at omfatte i alt 75 lande verden over. Nye lande er Japan og Grønland: mens 3’s erhvervskunder også har fået Ægypten og Costa Rica med. ”Her i foråret 2024 er det ti år siden, at vi gik i luften med 3LikeHome. Hvert år har vi udvidet i takt med, hvad vores kunder efterspørger. Derfor er Japan og Grønland kommet med nu,” fortæller Marie-Louise Back. Hun er kommerciel direktør hos 3 i Danmark….