Angry Birds er tilbage
Det originale ”Angry Birds” computerspil er fløjet tilbage til Apples App Store og Googles Play butik. Bedre og ondere end nogensinde før.
”Angry Birds” stammer helt tilbage til 2009, så det finske softwarehus Rovio Entertainment kan roligt kalde den nye udgave for Classics til efternavn.
Siden starten for snart 13 år siden er ”Angry Birds” udkommet i adskillige versioner og som film. Til dato er spillene downloadet mindst tre milliarder gange.
Den nye ”Rovio Classics: Angry Bird” har den oprindelige handling, der gjorde spillet så utrolig populært verden over.
Grafik og scener er imidlertid fuldt opdaterede til de nyeste grafikchips og styresystemer. Faktisk har Rovio skrebet ”Angry Birds” om helt fra bunden ved hjælp af den dansk-udviklede Unity spil-platform.
Den gen-opstandne ”Angry Birds” koster 99 cents at downloade. Den kommer helt uden ”in-app” købe-muligheder….
Ingen kommentarer endnu